Intens, glutenfri brownie (med sorte bønner)

Jeg ved det godt; det lyder helt forkert. Brownie med sorte bønner. Ad, hva’. Det var min første indskydelse - og sikkert også din. Men du kan godt tro om igen. Den her brownie er et hit. Jeg er blevet omvendt. Bønnerne giver kagen en næsten konfekt-agtig konsistens, og du kan på ingen måde smage, at de er der - og andre kan ikke gætte det. Smart. 

At den derudover er glutenfri - hvis man ønsker det - er vel bare en bonus.

Jeg må indrømme, at jeg blev mødt af lidt skeptiske miner, da jeg foreslog at kaste mig ud i en brownie med sorte bønner. Det var ikke til at spore nogen umiddelbar begejstring for tanken om lækker, intens brownie. Men, men, men, da kagen først kom på bordet, og første bid var i munden, var de skeptiske miner lagt på hylden, og den velkendte kagebegejstring fundet frem. Det er på ingen måde til at smage bønnerne - og ingen (som ikke vidste det på forhånd) kunne gætte “den hemmelige ingrediens”. Jeg siger dig; det her er altså et forsøg værd.

Kagen bliver faktisk bedre af at få lov til at stå lidt. På førstedagen var kakaosmagen næsten for kraftig - det blev nærmest stærkt. Men af uforklarlige årsager forsvandt lidt af styrken over natten, og næste dag var kagen helt perfekt. Jeg vil altså anbefale dig at lade den hvile lidt, inden du sætter tænderne i den. Det kan selvfølgelig være svært, når der dufter i hele hytten (:

Alternativt kan du selvfølgelig skrue ned for kakaomængden. Jeg vil tro, at 50 g kan gøre det. 

Det her er en superintens kage, med en dyb smag af kakao, en kompakt, næsten konfekt-agtig krumme og masser af skønne, store stykker af mørk chokolade og valnødder. 

Intens (glutenfri) brownie (med sorte bønner) - ca. 12 stk

  • 75 g mandler (mandelmel)
  • 1 dåse sorte bønner (drænet vægt: 240 g) , skyllet og drænet
  • 1 dl smagsneutral olie (fx vindruekerne, majs eller solsikke)
  • 3 æg
  • (1 espresso - hvis du er kaffe-typen)
  • 200 g brun farin
  • 75 g (evt. 50 g) kakao
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver 
  • lidt salt
  • (2 spsk mel)*
  • 100 g mørk chokolade, hakket groft
  • 100 g valnødder, hakket groft

*Jeg puttede 2 spsk mel i, men jeg tror egentligt sagtens, at det kan undværes, hvis du vil have en glutenfri brownie. 

Blend mandlerne til fint mandelmel, og stil det til side. 

Blend de skyllede, drænede bønner og olien til en helt fin puré uden klumper. Tilsæt æg og espresso, og  blend. Tilsæt sukker, kakao, vaniljesukker, bagepulver, mel og salt, og blend til en ensartet dej. Rør den hakkede chokolade og valnødder i dejen med en ske. 

Hæld dejen i en form (ca. 22x22 cm) smurt eller beklædt med bagepapir. Bages i ca. 20-25 minutter ved 180 grader - kagen er færdig, når du kan stikke en strikkepind i midten af den og tage strikkepinden op igen uden dej på. 

Lad kagen køle helt af, inden du spiser den.  Og lad den som sagt gerne stå lidt.

Nå, nu har du hørt det med, hva’; bønner i kage. Men jeg siger det lige en sidste gang: Det er ikke farligt! …. tværtimod… Det er højst anbefalelsesværdigt.

God fornøjelse! 

/Luise 

Bruschetta med tomat, basilikum og hvidløg

Selvom vejret ikke rigtigt viser sig fra sin bedste og sommerligste side, kan vi jo ikke komme udenom, at sommeren er på vej. Derfor fortsætter jeg altså sommerstilen her - man må jo gøre hvad man kan, for at komme i den rette stemning. For mig er bruschetta med solmodne, smagfulde tomater, frisk basilikum og et strejf af frisk hvidløg indbegrebet af sommer. 

Det her er en perfekt forret til sommermiddagen - men jeg lavede den faktisk bare som en lækker snack til frokost forleden, og det var altså også superlækkert! Det smarte er, at du kan lave tomat-blandingen på forhånd, så den er klar, og bare riste al brødet på én gang i ovnen - så er det altså utroligt hurtigt at få bruschettaerne på bordet. 

De her bruschettaer er meget simple og smager skønt! Det er meget vigtigt, at du sørger for at putte godt med salt i tomatblandingen, da det er saltet, der får smagen fra tomaterne og basilikummen til at stå frem. Derudover gør hvidløget altså lige det sidste og giver lidt kant. Lækkert!

Husk for resten én ting: Bruschetta udtales med k-lyd - altså “brusketta” og ikke noget med “brusjetta”, hvis du spørger italienerne (: 

Bruschetta med solmodne tomater, frisk basilikum og hvidløg (2-3 personer)

  • 200-225 g gode, smagfulde tomater (fx San Marzano) 
  • En stor håndfuld frisk basilikum
  • Et skvæt olivenolie
  • Godt med salt
  • 1 fed hvidløg
  • 2-3 skiver godt, lyst brød

Skær tomaterne i mindre, mundrette stykker, og skær basilikumbladene i tynde, dekorative strimler. Bland begge dele med olivenolie og godt med salt - smag til. 

Rist brødet i ovnen eller på brødrister, så det bliver godt sprødt. Gnid et hvidløgsfed over hele overfladen af hver brødskive, og skær hver brødskive i 2-4 mindre stykker. Hæld lidt olivenolie på brødet, læg rigeligt tomatfyld på, og server med det samme - inden brødet bliver blødt. 

Mmm. Hurtigt og lækkert. Og dejligt sommerligt.  

/Luise 

Grøn kartoffelsalat med persille, citron og hvidløg

Jeg må ærligt talt sige, at jeg ikke er den store fan af kartofler. Jeg synes, de tenderer til at være en smule kedelige (hvis man kan tillade sig at sige det). Ved ganske få lejligheder fordufter min kartoffel-fobi dog, og kartoflerne på min tallerken forsvinder i en sjældent set stor mængde. En af disse lejligheder er, når den her kartoffelsalat kommer på bordet. 

Det er sjovt nok dressingen, der gør det; den har ret meget kant med både hvidløg, citron, forårsløg og persille, og det fungerer perfekt, hvis du spørger mig. Oprindeligt stammer kartoffelsalaten fra Libanon, hvor den hører til en af de klassiske retter. Kombinationen af citron, salt, hvidløg og olivenolie er meget almindelig i dressinger på de kanter, og persillen gør det også ganske godt… Jeg må indrømme, at mit hjerte banker for det mellemøstlige køkken. 

Vi har altså her at gøre med en hyppig genganger på vores middagsbord; vi er alle vilde med den, den er simpel at lave, og den holder sig fint i køleskabet til en lækker frokost eller hurtigt tilbehør en af de kommende aftener. Med nye kartofler bliver det til en rigtigt sommer-kartoffelsalat, men den fungerer faktisk fint hele året rundt. 

Lige en lille bemærkning: Når nu det er sæson for fine, små, danske, søde, nuttede, runde, velsmagende kartofler, så lov mig at bruge dem! Når de er helt lækre og friske, kan skrællen blot gnides væk med tommelfingeren (som på billedet ovenfor) - det er altid et godt tegn (: 

Nye kartofler; det gør altså en verden til forskel …. ikke kun i den her kartoffelsalat; generelt til alt med kartofler. Husk det nu - “Because you’re worth it!” (; 

Opskrift på grøn kartoffelsalat med persille, citron og hvidløg (ca. 5 personer v. 750 g kartofler) 

  • 750-1000* g (nye, små, danske) kartofler
  • 1 godt bdt bredbladet persille
  • 5 forårsløg
  • Saft fra 1½ citron
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1½ tsk salt
  • Olivenolie

*Jeg brugte ca. 750 g kartofler, og det gav en omgang kartoffelsalat med meget urte-dressing i forhold til kartofler. Du kan sagtens bruge ca. 1 kg kartofler, uden at nogen vil savne fyld (:

Rens kartoflerne for jord og skræl, og kog dem møre i saltet vand. Hæld vandet fra, og lad kartoflerne køle af. 

Hak persillen groft, snit forårsløgene i tynde ringe, og læg begge dele i den skål, du vil lave kartoffelsalaten i. Skær hvidløget i lidt mindre stykker, og kværn det i en morter til en ensartet pasta. Hæld citronsaften i ned til hvidløgspastaen, og bland det. Hæld hvidløg-/citrondressingen ud over urterne. Tilsæt herefter olivenolie lidt ad gangen, mens du vender i urterne. Stop, når urterne er fint vædede - det foregår altså på slump. Tilsæt de lune/kolde kartofler og vend det hele forsigtigt, så urtedressingen fordeles jævnt, uden at kartoflerne bliver ødelagt.

Kartoffelsalaten er superlækker som tilbehør til det meste og til hver en tid - men på et sommerbord med et stykke godt kød eller kylling direkte fra grillen, har den det nu særdeles godt.  

God fornøjelse! 

/Luise 

En lille reminder: De bedste chewy chocolate chip cookies

Nu kommer der lige en lille reminder om et indlæg, jeg lavede for lidt tid siden. Det er sådan, at man nogle gange finder en opskrift, der rammer plet. Sådan en opskrift man ikke tør lægge fra sig. Sådan en opskrift, der gør, at man ikke tør prøve andre… af frygt for at blive skuffet. Sådan en opskrift som den her.

Efter min mening skal chocolate chip cookies være seje i midten og sprøde i kanten. De skal være lige tilpas saltede. De skal have masser af store, lækre stykker mørk chokolade. De skal være lige som dem her:

Ca. 20 stk 

  • 275 g brun farin
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 æg
  • 250 g mel
  • 1 tsk bagepulver med top
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk natron
  • 200 g mørk chokolade
  • 1 dl + 2 spsk smagsneutral olie (solsikke-, majs- eller vindruekerneolie)

Pisk brun farin, vaniljesukker og æg, indtil blandingen er lys og luftig. Det tager nogle minutter. Tilsæt sigtet mel, bagepulver, natron og salt, og pisk det sammen. Bland derefter grofthakket chokolade og olie i, til blandingen er ensartet. Dejen er ret blød nu. Stil den i køleskabet i ca. 1 time. 

Varm ovnen op til 175 °C. Tag dejen ud af køleskabet, og fordel den med to spiseskeer på bageplader beklædt med bagepapir. Du skal ikke mase dem flade, og du behøver heller ikke at forme dem fint - de skal nok selv sørge for at blive flot runde :) Læg dem med rigelig afstand, da de flyder meget ud under bagning. 

Bag dem i ca. 10 min. De er færdige, når de er blevet lysebrune i kanten. Kagerne vil være er meget høje, lige når du tager dem ed af ovnen, men bare rolig; de skal nok falde sammen. 

Lad dem blive på bagepladen i 5 minutters tid, ryk dem derefter over på en rist, og lad dem køle fuldstændigt af. De holder bedst, hvis du opbevarer dem i en lufttæt beholder, men ligemeget hvad, er de altid bedst de første dage. Kender jeg mine cookies ret, skal de dog nok selv sørge for, at du ikke kommer til at lade dem ligge længere :)

/Luise

Ravioli med salviesmør og friske tomater

Nogle gange er det simpleste simpelthen bare det lækreste. Det her kan næsten ikke blive meget enklere, og samtidig smager det skønt! Når bare man sørger for at have råvarerne i orden - solmodne bøftomater, frisklavet ravioli og salvie direkte fra “urtehaven” - så kan det bare ikke gå galt!  

Min mor og jeg besluttede i løbet af den forgangne uge - meget impulsivt - at netop denne weekend måtte være den helt rette til at slå et smut forbi min mormor og morfar i det sydfranske. Det er ganske vist en lynvisit, men sol, varme, god mad og godt selskab gør sig også ganske godt i små, koncentrerede mængder. Trods eksamenslæsning (jeg skal meget passende op i fransk) fandt vi tid til et smut til Cannes og et besøg på Marché Forville, der simpelthen bugner med de allerflotteste og mest velduftende frugter, grøntsager, tapenader, oste, pølser og hvad hjertet (og maven) ellers begærer. 

En stor, flot, solmoden bøftomat, hjemmelavet pasta fra en nærliggende pastabutik og en god håndfuld friskplukkede salvieblade fra krukken på terrassen resulterede i den her meget simple pastaret. Salviesmørret og de crispy salvieblade har hængt i mine tanker, lige siden jeg for nogle år siden fik noget lignende på en lille restaurant i den norditalienske by Bergamo. I dag var så endelig indfrielsens dag; og hvilket glædeligt gensyn (gensmag?)! 

Ravioli med salviesmør og friske tomater (4 personer)

  • ca. 100 g smør
  • 20 friske salvieblade
  • 1 stor, moden bøftomat (ca. 2-3 almindelige) 
  • 600 g frisk ravioli 
  • salt og peber

Skær tomaten i små tern på ca. 1x1 cm, og læg dem til side.

Sæt raviolien over. Husk at salte kogevandet godt - det skal smage som havvand.

Smelt smørret ved middel/svag varme, og læg salviebladende på, når smørret begynder at boble (ikke brune). Steg bladene i nogle minutter ved middel varme på begge sider, indtil de er crispy; giv dem et drys salt, og fordel herefter bladene jævnt på et stykke køkkenrulle. Vær opmærksom på, at smørret ikke branker, mens du steger salvien. Gem smørret på panden. 

Når raviolien er færdig, hælder du vandet fra og fordeler pastaerne på 4 tallerkener. Vend tomat-ternene i salviesmørret, drys med salt og peber, og fordel tomater og salviesmør på pastaen. Læg de crispy salvieblade på toppen, og giv et let drys salt og peber. Smukt! 

Jeg brugte ravioli med asparges, men du kan jo bruge lige den smagsvariant, du har lyst til. Det er måske lidt svært at skaffe helt frisklavet ravioli i Danmark, men mange større supermarkeder har vist et ganske fint udvalg af gode ravioli (: 

Bon appétit, mes amis! 

/Luise

Klassisk æggesalat med karry og karse

 Det er altså meget rart at lave sin æggesalat selv. Jeg gør det ikke rigtigt i købe-æggesalat, men noget siger mig, at den indeholder en del mindre æg og en del mere alt muligt andet, en den jeg selv tryller frem herhjemme.  

Men altså, hvor har jeg travlt med alt muligt andet lige nu - og i særdeleshed skole og eksamensforberedelser. Faktisk så travlt at der ikke bliver meget tid til madlavning, fotografering og blogging. Heldigvis er der lys forude; om en uge har jeg overstået min eksamen, og med kun én årsprøve efter det, kan jeg snart øjne den rigtige sommerferie! 

I mellemtiden kan jeg dog finde en smule tid til at lave en lille, god frokost og andre små, hurtige og lækre godbidder. Jeg er vild med æggesalat, men spiser det egentligt ret sjældent i hverdagen, da jeg ikke synes, at det er det mest appetitlige at hive op af skoletasken efter fire timer i et lummert klasselokale. Nu er det jo heldigvis sådan, at man også skal huske at være lidt sød ved sig selv i læseferien, så jeg blev enig med mig selv om, at æggesalaten skulle på banen. Det var slet ikke nogen dårlig idé. 

Æggesalat er som sagt både nemt og lækkert, og alt efter hvilket produkt du blander op med, kan det også blive relativt fedtfattigt. Jeg brugte Miracle Whip Balance (10 %), og når man kun bruger 3-4 spsk, er det jo helt tilforladeligt - og så synes jeg for resten, at det er det, der smager bedst. Win win. 

Opskrift på hjemmelavet æggesalat med karry og karse (1-2 sandwiches) 

  • 2 æg
  • ½ lille bakke karse 
  • 3-4 spsk Miracle Whip (mayonnaise eller lignende kan også bruges)
  • Et drys karry
  • Et drys salt

Kog æggene i ca. 10 min, hæld straks koldt vand over dem, og pil dem. Hak dem i mindre stykker, eller skær dem på begge led med en æggeskærer. Bland æggene med de resterende ingredienser. Så nemt er det! 

De fleste mener vist, at æggesalat skal spise på det hvidest mulige brød, men hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg faktisk, at det også går ganske fint an på et stykke godt rugbrød. Det kan man jo heldigvis gøre, som man vil. 

Tip: Hvis du koger flere æg ad gangen, kan du have nogle af dem liggende i køleskabet; så tager det kun få minutter at gøre klar til en lækker frokost med æggesalat (: 

/Luise 

Mysli med rugbrødscrunch og hasselnødder

Mysli er altid godt som et spændende twist på yoghurt, havregryn eller bare for sig selv med kold mælk. Det er endnu bedre, når myslien er hjemmelavet, og man får den, lige som man vil have den. Den her mysli kan du ikke købe dig til. Af en eller anden grund er der ikke nogen, der har fundet på at kombinere sprødt rugbrødscrunch med den skønne smag af bagte hasselnødder, den dybe, karamelagtige smag af brun farin og de søde og let syrlige rosiner. Det gjorde jeg så - og der går ikke lang tid, før du også er med på vognen.  

De sidste par dage har jeg eksperimenteret med lidt forskellige slags mysli. Jeg har mange gange lavet hjemmelavet mysli, men her i weekenden fik jeg lyst til at udvide mit repertoire en smule. Tanken var at tilsætte ristet, blendet rugbrød - og det viste sig at være en overraskende god idé! Rugbrødet gav myslien en utroligt lækker, bagvedliggende crunch. Faktisk var det så godt, at jeg straks kastede mig ud i en ny portion - denne gang med endnu mere rugbrødscrunch og i endnu større, mere fremtrædende stykker. Sammen med en god sjat ristede, blendede hasselnødder endte jeg ud med en ret anderledes og utroligt lækker mysli. 

Siden myslien fandt sin plads på min køkkenhylde, har jeg grebet en portion (faktisk flere) om dagen; på havregryn eller på yoghurt med et gavmildt skvæt ahornsirup eller akaciehonning. Begge dele er lækkert, men jeg synes, at myslien kommer mest til sin ret, når den spises sammen med de lidt mere neutralt smagende havregryn. Næste gang jeg laver den her mysli (og der bliver helt sikkert en “næste gang”), tænker jeg, at jeg vil prøve at tilsætte endnu flere hasselnødder - og måske sniger jeg også en ekstra spsk brun farin med. Det giver forhåbentligt myslien en endnu mere intens smag. Mmmmm…

1 stort glas mysli med rugbrødscrunch og hasselnødder

  • 175 g rugbrød (gerne uden kerner)
  • 150 g havregryn
  • et skvæt olivenolie (ca. 2 tsk) 
  • 4 spsk brun farin (evt. 5 spsk)
  • et drys salt
  • 100 g hasselnødder (evt. 150 g)
  • 100 g rosiner

Rist hasselnødderne 10 min i ovnen på en papirklædt bradepande ved 175 grader. Hæld de bagte nødder over på et viskestykke, form det som en bylt, og kør bylten/nødderne rundt i hånden, til nødderne er afskallede. Blend dem groft. 

Skær rugbrødet i mindre stykker, og blend det groft. Bland rugbrødscrumble, havregryn, brun farin, salt og olivenolie. Fordel blandingen jævnt på en bradepande med bagepapir. Bag i 5 min ved 175 grader. Tag myslien ud, og bland den hurtigt, så du sikrer, at den bliver ristet jævnt. Rist igen i 5 min. Tag den ud, tilsæt hasselnødderne, bag 5 min, bland og bag evt. i yderligere 3 min. 

 Kort sagt: Bag samlet i 15-18 min ved 175 grader. Bland hvert femte minut. Tilsæt hasselnødderne efter 10 min. 

Når myslien er færdigbagt, blander du rosinerne i og lader det hele køle af på en bagerist. Opbevar myslien i en lufttæt beholder for at bevare sprødheden. 

God fornøjelse!

/Luise

Nøddekage med rabarberskum

Forleden smagte jeg en af de skønneste kager, jeg længe er stødt på. Jeg var et smut forbi min bonusmor, der altid forkæler mig, mine søskende, venner og alle andre, der kunne finde på at lægge vejen forbi, med masser af skønne kager. Vi har efterhånden vores favoritter, men forleden dukkede en ny kage op på bordet… og den er uden tvivl føjet til listen over favoritkager! 

Min mor holdt noget pigemiddag forleden, hvortil vi af samme grund blev enige om at lave netop denne kage. Nu er det jo sådan, at vi befinder os lige midt i rabarbersæsonen -  og så er det er jo næsten et must at bruge de fine røde stængler i desserten. Vi valgte derfor at lave en rabarberskum i stedet for den jordbærskum, jeg havde fået hos min bonusmor. Resultatet var super! Både jordbær og rabarber fungerer godt, men det er lidt anderledes med rabarberskum - og det er jo altid sjovt med noget nyt. Derudover kan man virkelig få skummet til at smage koncentreret af rabarber (mere end med jordbær), og det er jo slet ikke dårligt. 

Nøddebunden er sej, næsten lidt karamel-agtig og har en dejlig intens smag fra de bagte hasselnødder. Kombineret med det let syrlige rabarberskum når vi altså helt til tops, hvis du spørger mig (: 

Jeg er vild med den her kage - og det var min mors veninder også! Som sagt er det helt sikkert en kage, der kommer på bordet igen. Den er perfekt at servere for gæster, eller bare når der skal gøres lidt ekstra ud af det hele; den er superflot at sætte på bordet og smager skønt!

Den lækre, seje bund indeholder én noget usædvanlig ingrediens… du må selv finde den… giv det en chance… lav kagen…. smag kagen… og overgiv dig… 

1 nøddekage med rabarberskum

Bunden: 

  • 4 bægre pasteuriserede æggehvider
  • 4 dl sukker
  • 150 g TUC-kiks
  • 200 g hasselnødder
  • 2 tsk bagepulver

Hasselnødderne: Spred nødderne på en bageplade, og bag dem 10 min ved 175 °C. Tag dem ud, hæld dem over på et viskestykke, og fold viskestykket som en bylt om nødderne. Hold nu om lukningen, mens du kører nødderne i viskestykket rundt i den anden håndflade. Fortsæt i lidt tid, indtil de fleste nødder er nogenlunde afskallede.

Selve bunden: Pisk æggehvider og sukker luftigt. Knus tuc-kiksene, hak hasselnødderne (du bestemmer selv hvor groft), og bland begge dele med bagepulver. Vend blandingen med sukker/æg. 

Smør kanterne, og dæk bunden med bagepapir i en 24 cm springform. Hæld dejen i formen og bag i ca. 25-30 min ved 175 grader. Lad kagen køle helt af. 

Rabarberskum: 

  • 300 g rabarber
  • 160 g rørsukker
  • 1 spsk kartoffelmel
  • 1 vaniljestang
  • 75 g hvid chokolade
  • 0,5 l piskefløde

Rens rabarber, skær stænglerne i stykker på 1-2 cm, læg dem i et ovnfast fad med bagepapir. Læg en smule af sukkeret (ca. 2 spsk) på et skærebræt, skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen, og gnid så vaniljekornene ud i sukkeret med en lille kniv, indtil de er jævnt fordelt. Drys den hjemmelavede vaniljesukker, kartoffelmel og det resterende rørsukker ud over rabarberne, og læg den tømte vaniljestang ved. Bag i ovnen i ca. 20 min ved. 175 grader. 

Afkøl fuldstændigt, fjern vaniljestangen, og rør rabarberne til en ensartet grød.

Smelt den hvide chokolade, og rør den i den kolde rabarbergrød. Pisk fløden til flødeskum, og vend så rabarber/chokolade-grøden i  flødeskummet med en forsigtig hånd. Det er ikke sikkert, at du skal bruge al rabarberen - smag dig frem, og vurder selv, hvor meget flødeskummet kan bære. 

Lige inden servering: 

  • Friske jordbær, skyllet og skåret i mindre stykker
  • Evt. bagte rabarber*

Fordel skummet på den kolde bund, og pynt med friske jordbær og evt. rabarber. Server kagen straks. 

* Vi bagte en smule af rabarberen i en lille skål for sig selv i kortere tid end selve grøden. Så bevarer stykkerne deres form og fungerer fint som pynt.  

Der er ikke så meget andet at sige end: glæd dig! 

/Luise

P.S. …. Det er en meget farlig sammenligning at lave, men jeg bliver nødt til det: Lagkagehusets Christianhavnertærte.    

Hjemmelavet hummus

Jeg er vokset op med hummus. Min bonusmor er fra Libanon, og der er derfor altid blevet serveret hummus i rigelige mængder for mig - og selvfølgelig altid af bedste arabiske kvalitet (: På min tur til Israel i vinterferien blev jeg mindet om glæden ved god, autentisk hummus, da jeg besøgte det berygtede hummus-sted Abu Shukri i Jerusalem. Lige siden har jeg gået med en konstant, prikkende trang til hummus.

Forleden gik min lille drøm i opfyldelse, da jeg kom hjem til en stor skål hummus, som min far så fint havde smækket sammen. Det var kærlighed ved første blik. Siden da har hummusproduktionen kørt på højdrift, og der har stort set ikke været en dag uden hummus i køleskabet. 

Vi lavede endnu en portion forleden - normalt foregår det på slump, men denne gang blev der taget lidt noter undervejs, så I nu også kan få mulighed for at lave en skøn portion hummus derhjemme - og I kan godt glæde jer; det er superlækkert og ultrasimpelt. 

Der kan være delte meninger om, hvordan forholdene skal være mellem de forskellige ingredienser, men jeg synes selv, at vi ramte den helt perfekte kombination her. Den havde en kraftfuld smag og en dejlig, lidt fast konsistens. Hvis der er én ting jeg har lært fra min bonusmor - en specialist i hummus - så er det, at hummus ikke skal smage af hvidløg…. Det er altså en dansk misforståelse, hvis jeg nu må tillade mig at sige det (: 

Hjemmelavet hummus (en ret stor portion - lav evt. bare halv portion) 

  • 675 g kikærter, udblødte og kogte
  • 1 fed hvidløg
  • 1-1½ tsk salt
  • 2 spsk tahin
  • Saft fra 1 citron
  • 1 dl lage eller kogevand fra kikærterne
  • 1 dl olivenolie
  • Pynt: stødt spidskommen, tomat, olivenolie

Knus hvidløg og salt i en morter til en ensartet pasta. Put hvidløgspastaen og de resterende ingredienser i en foodprocessor eller blender, og blend, til du har en nogenlunde fin og ensartet masse. Smag til, og juster eventuelt konsistensen med lage/kogevand eller olivenolie. Pynt eventuelt det færdie hummus med stødt spidskommen, finthakkede tomater og et lille skvæt olivenolie. 

Hummus er ideelt som dip, i sandwich, til falafel eller bare som tilbehør. Selv kan jeg nu allerbedst lide det på et stykke arabisk fladbrød, hvor jeg synes, hummussen kommer allerbedst til sin ret (: 

God fornøjelse!

/Luise 

Hjemmelavede Oreos

Det her har jeg drømt om længe. Alt for længe. Så længe, at jeg til sidst ikke kunne lade være. Hvorfor skulle jeg egentlig også det?

Og åh, hvor var det godt. De smagte jo åndssvagt godt. Alt for godt. Eller nej, noget kan vel aldrig smage alt for godt. Men det var tæt på.  

Jeg havde måske ikke helt troet på, at jeg hjemme i mit eget køkken kunne kreere noget, der smagsmæssigt var så tæt på den eftertragtede købe-Oreo. Men der kan jeg godt tro om igen. Jeg fik både den kraftige, dybe smag af kakao og det salte strejf i cookierne samt den søde, lidt vanilje-agtige creme tryllet frem - lige som vi kender det. Det var virkeligt en succes. 

Cookierne bliver meget mørke, dog uden at være kulsorte, som den fabrikerede udgave næsten er. Noget kakao er mørkere end andet, og jeg vil slet ikke udelukke, at en anden kakao kunne have skubbet mig lidt i den mørkere retning. Men nu smagte de jo skønt og lige som de skulle, og så klarede jeg mig ærligt talt helt fint uden den helt, helt mørke farve. Mon ikke, du også gør det?

Hjemmelavede Oreos (ca. 30 stk.)

Cookies

  • 225 g smør, blødt
  • 200 g sukker
  • 1 æg
  • 1½ tsk vaniljesukker
  • 225 g mel
  • 85 g kakaopulver
  • 1½ tsk bagepulver
  • 1 tsk salt

Creme

  • 125 g smør, blødt
  • 2 spsk mælk eller fløde
  • 1½ tsk vaniljesukker
  • et nip fint salt
  • ca. 200-250 g flormelis

Cookies: Pisk smør, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt. Tilsæt ægget og pisk det ind i smørblandingen. Bland mel, kakao, bagepulver og salt i en anden skål, og hæld det derefter lidt ad gangen i smørblandingen, mens du pisker ved laveste hastighed. Stop lige så snart alle de tørre ingredienser er pisket i. 

Del dejen i to lige store klumper og mas hver klump til en ca. 1½-2 cm tyk skive. Dæk dem med husholdningsfilm og stil dem på køl i 1 time. 

Tag den ene dejskive ud, rul den ud på et meldrysset bord til ca. 3 mm tykkelse, og udstik herefter cookies i en passende størrelse. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ca. 12 min ved 175 grader. Lad dem køle fuldstændigt af på en bagerist. Gør det samme med den anden dejskive. 

Creme: Pisk smør, mælk/fløde, salt og vaniljesukker. Tilsæt flormelis lidt ad gangen, mens du pisker, indtil cremen har den konsistens, du kunne tænke dig. Jeg brugte ca. 200-250 g, men hvis du vil have en fastere creme kan du putte mere flormelis i - vær dog opmærksom på at cremen så selvfølgelig bliver sødere. 

Put cremen i en sprøjtepose eller plastpose med afklippet hjørne, og sprøjt et lag ud på hele den afkølede cookie. Læg en creme-fri cookie ovenpå, tryk de to cookies sammen, og fortsæt samme procedure med resten. 

Voilà! Nu er du klar til at sætte tænderne i dine hjemmelavede Oreos, der smager ligesom dem, du køber i supermarkedet - bare tilsat lidt kærlighed, hygge og slet ingen E-numre. 

Er det så nu, man finder et koldt glas mælk frem og drikker det til sine Oreos? Det tror jeg vist nok, det er.

/Luise 

Grøn salat med grillede asparges og friske ærter

Puha, der er altså mange ting at se til for tiden, og selvom jeg stadig både laver og spiser masser af god mad, er det svært lige at finde tiden til at få skrevet om det her. Jeg sørger dog for at tage en masse dejlige billeder, så når jeg (forhåbentligt snart) får lidt mere tid, har jeg masser af spændende og lækre ting, jeg glæder mig til at fortælle jer om. 

I den her omgang bliver det altså bare til et ganske kort indlæg om en dejlig, grøn salat, jeg lavede til mig selv i går. De sprøde, friske ærter og lækre, grillede asparges gjorde salaten dejligt forårsagtig, og alle de grønne nuancer hjalp stemning godt på vej. Det er så fint og dekorativt med en helt grøn-i-grøn salat som den her, der bare minder en om sommer og lange, lyse aftener. Uhh, det bliver nu altså dejligt. 

Den grove sennep giver salaten lidt kant, og dens små, flerfarvede sennepskorn er meget dekorative på de lyse salatblade. 

Grøn salat til 1 person (som selvstændig ret)

  • 1 hoved hjertesalat
  • ½ avocado
  • 4 grillede asparges
  • en håndfuld friske ærter 

Dressing

  • 2 spsk olivenolie  
  • ¾ tsk citronsaft
  • ½ tsk grov sennep
  • salt og peber

Grillede asparges: Skyl aspargesene og hak enderne af (ca. de nederste 2 cm). Vend dem i olivenolie, salt og peber og grill dem på grill eller glohed grillpande i få minutter, så de bevarer noget af sprødheden.

Salaten: Riv salatbladene i mindre stykker og skyl dem. Bælg ærterne, og skær avocadoen og aspargesene i mindre stykker. Bland alle ingredienser til dressingen i en skål, og vend salat bladene og en del af ærterne heri. Læg de resterende ærter, avocado og grillet asparges på toppen. Dryp eventuelt lidt citronsaft på avocadoen, så den ikke bliver brun. 

Server salaten som en let aftensmad med godt brød til eller som tilbehør til en lækker sommermiddag.

God fornøjelse!

/Luise 

Varme hveder

Nu kommer tredje bolleopskrift i træk - det ved jeg. Jeg plejer at stræbe efter lidt større variation, men nu nærmer Store Bededag sig jo kraftigt, og så der jo ikke nogen diskussion; der må bages varme hveder.

Hveder er  tit lidt tørre, kedelige og uden så voldsomt meget karakter, men det gælder på ingen måde for dem her. De her er svampede, luftige, har en fyldig smag af kardemomme, og så holder de oven i købet den saftige krumme i flere dage. 

Nu har jeg lavet bollerne i anledningen af Store Bededag, men i virkeligheden fungerer de godt året rundt. Det er lidt en slags “luksus-krydderbolle”, og den er derfor superlækker på morgen- eller brunchbordet, som erstatning for den lidt tætte og til tider tørre fødselsdagsbolle eller bare som en lækker eftermiddagshaps. Traditionen siger, at man rister sine hveder, og det skal du også være velkommen til - men det er langt fra nødvendigt (: 

Jeg prøvede første gang denne opskrift til Meyers bagekursus vol. 1. Siden da har jeg brugt den igen og igen… og igen… 

20 hvedeknopper/varme hveder (Meyers opskrift)

  • 2½ dl lunken mælk
  • 2½ dl lunkent vand
  • 20 g gær
  • 2 æg
  • 15 g havsalt
  • 50 g sukker
  • 15 g stødt kardemomme 
  • ca. 1-1,2 kg hvedemel
  • 50 g blødt smør

Opløs gæren i vand og mælk. Rør æg, sukker, salt og kardemomme ud heri. Tilsæt melet og ælt dejen sammen i et par minutter. Tilsæt så det bløde smør, og ælt det godt ind i dejen. Ælt dejen, til den er lækker, blød og smidig. Du kan med fordel bruge en røremaskine til æltningen. Lad dejen hæve lunt i ca. 2 timer. 

Rul dejen ud til en lang pølse, og del den i 20 lige store stykker. Form dejstykkerne til boller, og læg dem tæt på en bageplade, dog uden de rører hinanden. Lad bollerne hæve lunt og dækket med et fugtigt klæde i ca. 2-3 timer. Bag bollerne i ca. 12 minutter ved 220 grader, til de har en flot kulør. Lad bollerne køle af på en bagerist. 

Endnu en gang må jeg sige det; de her boller er efter min smag allerbedst, mens de stadig er lune og serveres med et godt lag smør. 

TIP: Hvis du ikke regner med at få spist alle 20 hveder, kan de med fordel fryses ned. Hvis du fryser dem, mens de er helt friske, har de stadig den samme fantastiske krumme, når du tør dem op igen. 

Det her er den absolut bedste måde at starte Bededags-ferien på! 

God ferie - og god bagning!

/Luise 

Gulerodsboller med havregrød

Jeg beklager, at der har været lidt stille fra min side på det sidste, men jeg har simpelthen haft så travlt med lektier, træning, en smule arbejde, lidt AT-synopsis (gymnasiet er fyldt med fancy forkortelser), og hvad hverdagen ellers byder på. Men nu er jeg klar igen med fortsættelsen af min lille todelte gulerodsbolle-føljeton.

Denne version er helt bevidst meget anderledes end den forrige; det her er den “klassiske” gulerodsbolle, der hæver lunt og hurtigt, som er lavet på rent hvedemel, med en smule smør og sukker, samt en god klump gær - lige som vi kender og elsker den. Dog er der én ting, der alligevel gør, at de her gulerodsboller skiller sig ud fra mængden; de er utroligt saftige, relativt mættende og holder den gode, saftigekrumme i lang, lang tid - jeg har faktisk stadig ikke oplevet, at de er nået at blive tørre, inden den sidste var spist. Hemmeligheden: havregrød og en lækker, våd dej.

Det er desværre ikke så tit, at folkeskolens hjemkundskabsundervisning byder på de helt store kulinariske oplevelser, men disse boller er et bevis på, at der trods alt er undtagelser. Min lillesøster kom for et stykke tid siden hjem fra skole og udbrød : “Ej, Lui, vi har bare bagt de allerbedste gulerodsboller i hjemkundskab. De smagte helt vildt godt!”.

Oven på sådan en erklæring, kan man da ikke andet end at prøve opskriften af, og jeg må give hende ret; det er virkeligt de bedste “klassiske” gulerodsboller, jeg har smagt. Jeg ved, at der er flere end min søster og mig, der synes det, så det kan jo ikke udelukkes, at det også vil gælde for dig (:

Jeg elsker brød med en blød, saftig krumme, og det er lige, hvad de her har. 

Efter min mening er dette den slags boller, der er allerbedst bare med et godt lagt smør og en god kop te.  Til pålæg og sandwich ville jeg nok foretrække en mere salt og madbrødsagtig bolle, som surdejsversionen nedenfor, men det er jo en smagssag.

Jeg synes bestemt, at du skal prøve begge slags, for de er vidt forskellige men begge uhyre lækre. 

Ca. 20-25 gulerodsboller

  • 2 dl havregryn
  • 4 dl vand
  • 50 g smør
  • 3,5 dl vand
  • 50 g gær
  • 3 tsk salt
  • 2 spsk sukker
  • 350-400 g revet gulerod (ca. 4 stk) 
  • ca. 1100 g hvedemel
  • (evt. rosiner)

Lav havregrød af havregryn og de 4 dl vand. Smelt smørret i havregrøden, hæld grøden over i en stor skål, og bland den med vandet, så blandingen bliver lunken. Opløs gæren heri og tilsæt salt, sukker, revne gulerødder og eventuelt rosiner. Tilsæt melet - ikke nødvendigvis det hele - og rør godt med en ske, eller brug hænderne. Dejen skal være ret klistret - ikke fastere end de boller, du ser på billedet nedenfor; hellere vådere faktisk. Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 20 minutter. Læg dejen som uformede klatter på en bageplade, og bag dem ved 225 grader i ca. 12-15 minutter, til de begynder at få farve. Bollerne hæver en del under bagningen, så lav dejklatterne lidt mindre, end du ønsker dine færdige boller. 

Bollerne kan holde sig lækre i lang tid, men de er dog allerbedst, lige når de kommer ud af ovnen, er dampende varme indeni og smøres med et godt lag smør. Mums!

God fornøjelse!

/Luise 

Gulerodsboller a la Emmerys

Dette og næste indlæg kommer til at dreje sig om gulerodsboller; to meget forskellige af slagsen. 

I første omgang får I den moderne gulerodsbolle; den med groft mel, uden fedtstof, med en luftig krumme og ikke mindst den meget hippe og berygtede surdej.

Det her er en opskrift, jeg har arbejdet på over lang tid efterhånden - med et ganske bestemt mål for øje: Emmerys’ gulerodsboller. De har stjålet mit hjerte; de er bløde og svampede, lidt søde og helt skønne bare med et godt lag smør - men desværre også utroligt dyre. 

Jeg besluttede mig derfor for at prøve mig frem for at se, om jeg kunne skabe Luises gulerodsboller i Emmerys’ spejlbillede. Jeg har som sagt arbejdet på opskriften over længere tid; ændret lidt på forholdene fra gang til gang for at komme lidt tættere på målet, og i lørdags skete det så. Jeg tør godt sige, at de her boller blev helt fantastiske. De er ikke 100 % som Emmerys’, men dog kraftigt inspireret heraf og på alle måder meget nært beslægtede; det er blevet til Luises gulerodsboller - fuldt ud konkurrencedygtige med Emmerys’. Uden tvivl en opskrift, der skal noteres, gemmes, bruges, kæles for, huskes og nydes. 

Luises gulerodsboller a la Emmerys (ca. 15 stk) 

  • 4 dl vand
  • 1 dl surdej
  • Lidt gær (lidt mindre end det yderste lillefingerled - ca. :)
  • 1 spsk honning
  • 175 g gulerødder (revet fint eller groft)
  • 10-20 g salt*  
  • 400-500 g hvedemel
  • 100 g rugmel

* Ændret d. 22/8 2013 fra 20 g salt til 10-20 g salt 

Opløs gæren i vand og surdej. Rør herefter gulerødder og honning i, og tilsæt begge meltyper og salt. Juster mel- og vandmængde, så dejen er meget blød (som grød) men stadig giver en vis modstand, når du rører i den. Ælt herefter dejen i ca. 10-12 min på røremaskine, indtil den slipper skålens kanter helt, er blød, smidig og består  glutenprøven, som Claus Meyer så fint har indført i de danske bagehjem. Lad dejen hæve i køleskabet i en oliesmurt, lufttæt beholder (fx dækket med husholdningsfilm) i ca. 12-15 timer, til den er nogenlunde dobbelt størrelse, hvælver flot og hullet bliver stående, når du stikker en våd finger i dejen. Tag nu dejen ud og lad den hæve lunt i ca. 1 time.

Læg en pizzasten i ovnen, og varm den op til 250°. Drys et godt lag (rug)mel på køkkenbordet, og vend forsigtigt dejen ud herpå. Drys dejen godt med mel, og hak med en dejskærer eller malerspatel boller i nogenlunde ensartet størrelse. Læg forsigtigt bollerne på en stykke bagepapir, og læg det med det samme over på den glohede pizzasten i ovnen. Bollerne skal altså ikke efterhæve. 

Det bedste resultat fås ved at bage bollerne på en pizzasten, der har stået i ovnen i mindst 30 min. på 250°, men en almindelig bageplade fungerer også fint (stadig ved 250°). 

Bollerne bages i ca. 10 min. på 250 °C traditionel ovn, til de har en kernetemperatur omkring 100°C. 

Bollerne smager som sagt helt fantastisk og holder sig derudover friske i lang tid. På tredjedagen hvor jeg indtog den sidste, havde de stadig en fugtig krumme som var de friske fra ovnen. Det lyder utroligt, men er dog ganske rigtigt. De her boller er helt fantastiske og absolut min bedste bageoplevelse til dato!

Glæd dig!

/Luise

French toast - eller arme riddere

I morges fik jeg en pludselig lyst til at forkæle mig selv og min familie. Amerikanske pandekager er efterhånden et afprøvet koncept, og jeg var derfor frisk på at prøve noget nyt. Nu er det jo ikke fordi, at french toast er vildt nyskabende, men jeg har ikke selv lavet det før - så det tæller vel.  Men mums, hvor var det lækkert - også langt bedre end jeg havde turdet håbe på. Svampet, sød, snasket; lige som french toast skal være. 

Det var et ret impulsivt projekt, så med lidt hurtig research fandt jeg en opskrift, der så god ud. Ingredienserne er ret basic, men jeg må indrømme, at jeg måtte et smut forbi Netto for at få fat i noget helt klassisk, hvidt toastbrød. Man kan sikkert også forsøge sig med andet brød af bedre kvalitet, men hvis man ønsker det helt snaskede resultat, ville jeg helt sikkert gå efter toastbrød eller andet blødt brød uden en reel skorpe. Når man alligevel er i gang med at forkæle sig selv, kan man lige så godt ofre de sidste sundhedsidealer - bare denne ene gang.

Jeg er ikke sikker på, at jeg skal prøve at beskrive så meget mere; billederne taler for sig selv.  

6 french toast

  • 6 skiver lyst (toast)brød
  • 2,5 dl mælk (erstat evt. 0,5 dl med fløde) 
  • 3 æg
  • 2 spiseskefulde honning, varmet ca. 20 sekunder i mikroovn
  • ¼ tsk salt
  • Et drys kanel 
  • Et drys vaniljesukker
  • Smør

Varm ovnen til 175 grader. Pisk mælk, æg, honning, salt, kanel, vaniljesukker og evt. fløde godt sammen. Hæld det i et fad med en flad bund (fx et tærtefad). Læg to skiver brød i blød, 30 sekunder på hver side. Læg begge skiver på en kold rist, og lad dem trække i ca. 2 min. Smelt en god klat smør (ca. 1 spsk) på en pande, lad det brune, læg de to skiver brød på panden, og steg dem ved middel varme, til de er gyldne på begge sider. Læg dem herefter på en rist i ovnen, og “bag” dem i 5 min. Proceduren gentages med de resterende skiver brød - 2 skiver ad gangen. 

Server dine french toasts helt varme direkte fra panden, og top dem med masser af ahornsirup  og god frugt. Frugten er et rigtiggodt friskt modspil til de meget lækre men også meget heftige, tunge  french toasts.

Jeg ved ikke, om alle skridt i opskriften er strengt nødvendige, men følger du dem, tør jeg næsten love, at det her bliver noget af det lækreste, du længe har  fået til morgenmad (: … Hvis du finder ud af andet, må du gerne sige til.

Jeg har taget udgangspunkt i Alton Browns opskrift på french toast. 

Rigtig god fornøjelse - glæd dig!

/Luise 

Tærte med spinat og laks

Nu er påsken efterhånden vel overstået, men her kommer alligevel lige en lille beretning fra en hyggelig og lækker påskefrokost.

Laks er jo en klassiker - man kan vel næsten sige et must - på et godt, traditionelt påskebord, og den fine, farverige fisk havde derfor også sneget sig ind i mit bidrag til påskebordet i denne omgang. Den her tærte var rigtiggod; en grov og sprød bund fyldt med masser af spinat og med den karakteristiske smag af koldrøget laks. Spinat og laks er altid skønt sammen - i sær i en tærte og ikke kun på påskebordet. 

I mange år var jeg ikke glad for tærter. Faktisk så lidt glad for det, at det efterhånden udeblev fra vores spisebord. Jeg er egentlig ikke sikker på, om det var smagen, der ikke behagede mig; måske lyder porre-, løg- eller spinattærte bare ikke særligt attraktivt i en lille og stædig piges ører. Men ak, erkendelsen nåede også til mig, og for ikke så lang tid siden fik jeg altså endelig øjnene op for tærter. 

Har man blot sørget for en lækker tærtebund kan man altid improvisere fyldet derfra - og man går sjældent galt i byen. Jeg plejer at lave og forbage tærtebunden, mens jeg er alene hjemme i løbet af eftermiddagen og så ordne fyldet og bagning, når min mor kommer hjemme fra arbejde. Sådan kan man lynhurtigt bikse en lækker og nem aftensmad sammen. Princippet “tøm køleskabet” virker stort set altid med en tærte! …Og det er jo ikke værst (: 

1 stor tærte

  • 1 grov tærtebund med grahamsmel
  • 3 æg
  • 2 dl cremefraiche (jeg brugte 18%)
  • 1 dl mælk 
  • salt og peber
  • 575 g spinat fra frost
  • 125 g koldrøget laks
  • 1 bdt dild

Lav og forbag tærtebunden som beskrevet i opskriften. 

Bland æg, cremefraiche, mælk og rigeligt salt og peber i en skål.  Tø spinaten op ved at give den et opkog eller lægge den i en skål med kogende vand. Hæld vandet fra, når spinaten er optøet, og vrid spinaten tør med hænderne. Riv spinaten i “totter”, og put det i æggeblandingen sammen med laksen, du har skåret i strimler. Bland det hele grundigt og smag eventuelt til med salt og peber. Hæld fyldet på tærtebunden, og drys dillen ovenpå.

Bag tærten ved 200 grader i ca. 40 minutter - indtil den er flot gylden på toppen.  

Tærte er altid lækkert dagen derpå, kold eller varm, og den fungerer lige så godt på middagsbordet som på buffetten, til brunchen eller påskefrokosten (:

Velbekomme!

/Luise

Grov tærtebund med grahamsmel

Tærter er altid en god ting, og der er et hav af forskellige muligheder for at variere fyldet. Enhver god tærte starter dog med en god bund, og efter min mening gerne en grov en af slagsen. Her kommer derfor et helt kort og simpelt indlæg med en basisopskrift på en superlækker tærtebund. 

Det er selvfølgelig en lille teaser til mit næste indlæg, der kommer til at dreje sig om tærten på billedet ovenfor. Hvis ikke du allerede har gættet fyldet, kan du jo vente spændt. Jeg kan i hvert fald afsløre, at den smagte skønt (: 

1 stor grov tærtebund

  • 125 g hvedemel
  • 125 g grahamsmel
  • 1 tsk salt
  • 125 g smør
  • 3-4 spsk vand

Bland mel og salt. Skær smørret i mindre stykker, og smuldr det i melblandingen med hænderne eller en mørdejsælter, til det er ordentligt fordelt, og teksturen minder lidt om savsmuld. Tilsæt vandet og saml hurtigt dejen til en klump. Pak dejen i husholdningsfilm og læg den i køleskabet i 30 minutter. 

Smør en stor tærteform med smør. Rul den kolde dej ud mellem to stykker bagepapir, til den er stor nok til at dække hele tærteformen. Fjern det ene stykke bagepapir, og vend det andet stykke og dejen over i formen. Fjern bagepapiret, og tryk dejen godt ind i formens hjørner.

Fold dejen ud over formens kanter.                                                           Rul kanterne med en kagerulle. 

Fjern den overskydende dej. 

Hvis tærtebunden skal forbages: Prik dejen grundigt med en gaffel. Sørg for at prikke over det hele - både i bunden og på kanterne. Dæk dejen med bagepapir, og fyld med tørrede bønner eller tærtekugler. 

Bag bunden ved 200 °C i 12-15 minutter. 

Herfra kan du fylde tærten, med lige hvad du kunne tænke dig.  

Jeg synes, at det grove mel giver en lækker og lidt mere rustik smag til tærten, men hvis du hellere vil have en tærtebund uden fuldkorn, erstatter du selvfølgelig bare grahamsmelet med almindeligt fint hvedemel. 

/Luise 

Gratis MenuCard

Jeg har endnu en gang fået mulighed for at give jer et års gratis medlemsskab af MenuCard helt uden binding. Normalt koster et basis medlemsskab 199 kroner, og VIP medlemsskabet koster 499, men via mit link nedenfor kan du få basis medlemsskabet gratis, og VIP medlemskaber for kun 49kr. 

Du kender måske MenuCard i forvejen, men hvis ikke, vil jeg lige give en kort introduktion. MenuCard er et rabatkort, der hver dag giver 30-50% rabat på 180 spisesteder inden for alverdens grene af madverdenen i hele landet. Der er rigtigmange lækre caféer, restauranter og take-away steder iblandt, og der kommer flere til hver uge. 

Det er altid superlækkert at have et MenuCard i lommen, så man kan gribe en hurtig og lækker sandwich på shoppeturen, tage nem take-away middag med hjem eller invitere venner, familie eller kæreste på en lækker middag - alt sammen til en god pris. 

Du får kortet ved at gå ind på:

http://www.menucard.dk/gratis33

Jeg har selv et MenuCard, og jeg kan kun anbefale du også prøver det af. Nu får du chancen for at gøre det gratis (: 

Når vi vender kalenderbladet og skriver 1. maj, koster det igen 199 og 499 kroner for de to medlemskaber, så det er bare om at slå til (: 

Kærlig hilsen 

Luise

Pizza hos Mother i Kødbyen

Jeg er stor fan af lækker mad, simpel mad, velsmagende og veltillavet mad. Jeg er stor fan af gode ingredienser og høj kvalitet; af godt håndværk og mad fyldt med kærlighed. Jeg er stor fan af god mad og rimelige priser. Jeg er stor fan af Mother.

I sidste uge lagde mine søskende og jeg vejen forbi Mother i Kødbyen. Jeg havde været der én gang før og havde på baggrund deraf ganske høje forventninger om endnu en lækker middag med skønne, friske, hjemmelavede surdejspizzaer direkte fra den brændefyrede stenovn. Efter et par timer ved bordet forlod vi Mother med alle forventninger indfriet - og måske endda overgået. 

Mine fire søskende og jeg delte fire pizzaer til hovedret, og det var helt passende - især når man havde skumle planer om at slutte måltidet af med en af de berygtede dessertcalzoner. Vi fik fire ret forskellige pizzaer, og de var allesammen utroligt lækre; toppet med friskt og lækkert fyld og ikke mindst med en fantastisk skorpe. 

Skorpen er grunden til at besøge Mother - og grunden til at komme igen. Skorpen. 

For sarte sjæle lyder det måske lidt skræmmende med en pizzabund lavet på surdej, men frygt ej. Det her er uden tvivl de bedste pizzabunde og -skorper, jeg nogensinde har fået; de er seje og fyldige, og de har den helt rigtige lidt brændte smag af pizzaskorpe; skorpen er bare prikken over i’et. Jeg er desværre typen, der nogle gange kan finde på at lade skorpen ligge, når jeg har spist pizza; men ikke her; på Mother levner man ikke skorpen. 

Fortsættes →

Men fyldet må ikke glemmes. Uden friskt og lækkert fyld, ville pizzaen ikke være det, den er. Men husk én ting: gem lidt plads til desserten, for det er ikke en tilfældig sag; det drejer sig om en calzone med Nutella og ricotta. Ja, du læste rigtigt, og ja det er vulgært, ja det er tungt, ja det er en smule over grænsen, og ja, det smager skønt. Men prøv ikke på at spise en hel en alene; vi var fem personer om to calzoner, og vi måtte levne. Men forlad ikke Mother uden at have nydt en calzone med den velkendte smag af Nutella. Det er et must. 

Betjeningen trak dog oplevelsen en smule ned; det gik ret langsomt, og opmærksomhed var ikke det, der var mest af. Der var selvfølgelig mange mennesker, men selv da må man kunne forvente, at der er styr på tingene.

Priserne er dog mere end rimelige; da vi endelig fik vores regning lød den samlede pris på 500 kr; 100 kr per person, og vi var alle godt mætte og meget tilfredse. 

Jeg vil uden tvivl besøge Mother en anden gang, når jeg har lyst til et superlækkert, simpelt og billigt måltid. Det er ikke uden grund, at Mother er nomineret til AOK’s byens billigste restaurant. 

Læs mere om Mother på: http://www.mother.dk/

/Luise

Valnøddelagkage med mørk chokolade og kaffe

Min mor havde fødselsdag i sidste uge, og det skulle selvfølgeligt fejres med en rigtig lagkage her i weekenden. Jeg synes tit, at lagkage bliver for sødt og vammelt, men den her er en undtagelse. Svinkløv Badehotel havde virkeligt fat i noget af det rigtige, da de fandt på at lave den her lagkage med masser af valnødder, rigeligt med god mørk chokolade og en skøn kaffeglasur. Det er ikke for sjov, at Svinkløv Badehotels valnøddelagkage er kendt og berygtet landet over. 

Det her er efterhånden den eneste lagkage, der kommer på bordet, når der skal fejres fødselsdag hos os. Jeg elsker den måde, den mørke chokolade og det skarpe strejf af kaffe vejer op for det ellers søde og vamle flødeskum. Samtidigt tilfører de grofthakkede valnødder, og den crunchy mørke chokolade en anden og meget passende dimension til den klassiske bløde lagkage. 

Opskriften er som sagt inspireret af Svinkløv Badehotels famøse valnøddelagkage, som indeholder endnu mere flødeskum end den her version. 

1 valnøddelagkage

  • 5 dl piskefløde 
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 100 g mørk chokolade (70%), grofthakket
  • 200 g valnødder, grofthakket
  • 3 lagkagebunde

Pisk fløde og vaniljesukker til en cremet, blank flødeskum - pas på, at den ikke bliver grynet. Vend chokolade og valnødder blidt i flødeskummen med en dejskraber uden at slå luften ud af skummet. Fordel flødeskummen ligeligt i to lag mellem de tre lagkage bunde. Lav nu glasuren.

  • 150 g flormelis 
  • 1 espressoshot
  • 8 hele, flotte valnødder

Tilsæt kaffen lidt ad gangen til flormelisen, indtil glasuren har den rette konsistens. Fordel glasuren på den øverste lagkagebund, og læg valnødder på kagen, inden glasuren størkner. 

Lad gerne kagen stå lidt tid, inden den serveres, så den lige kan sætte sig lidt.

Vi brugte bagerens lagkagebunde, men hvis du er frisk på at bage dine egne lagkagebunde, er det selvfølgelig kun endnu lækrere. Man kunne jo også eksperimentere med chokoladebunde - det ville helt sikkert være lækkert. 

Og sidst men ikke mindst skal min dejlige bror lige have en lille tak med på vejen for at have hjulpet mig med at tage billeder til dette indlæg (:

/Luise