Varme hveder

Nu kommer tredje bolleopskrift i træk - det ved jeg. Jeg plejer at stræbe efter lidt større variation, men nu nærmer Store Bededag sig jo kraftigt, og så der jo ikke nogen diskussion; der må bages varme hveder.

Hveder er  tit lidt tørre, kedelige og uden så voldsomt meget karakter, men det gælder på ingen måde for dem her. De her er svampede, luftige, har en fyldig smag af kardemomme, og så holder de oven i købet den saftige krumme i flere dage. 

Nu har jeg lavet bollerne i anledningen af Store Bededag, men i virkeligheden fungerer de godt året rundt. Det er lidt en slags “luksus-krydderbolle”, og den er derfor superlækker på morgen- eller brunchbordet, som erstatning for den lidt tætte og til tider tørre fødselsdagsbolle eller bare som en lækker eftermiddagshaps. Traditionen siger, at man rister sine hveder, og det skal du også være velkommen til - men det er langt fra nødvendigt (: 

Jeg prøvede første gang denne opskrift til Meyers bagekursus vol. 1. Siden da har jeg brugt den igen og igen… og igen… 

20 hvedeknopper/varme hveder (Meyers opskrift)

• 2½ dl lunken mælk
• 2½ dl lunkent vand
• 20 g gær
• 2 æg
• 15 g havsalt
• 50 g sukker
• 15 g stødt kardemomme 
• ca. 1-1,2 kg hvedemel
• 50 g blødt smør

Opløs gæren i vand og mælk. Rør æg, sukker, salt og kardemomme ud heri. Tilsæt melet og ælt dejen sammen i et par minutter. Tilsæt så det bløde smør, og ælt det godt ind i dejen. Ælt dejen, til den er lækker, blød og smidig. Du kan med fordel bruge en røremaskine til æltningen. Lad dejen hæve lunt i ca. 2 timer. 

Rul dejen ud til en lang pølse, og del den i 20 lige store stykker. Form dejstykkerne til boller, og læg dem tæt på en bageplade, dog uden de rører hinanden. Lad bollerne hæve lunt og dækket med et fugtigt klæde i ca. 2-3 timer. Bag bollerne i ca. 12 minutter ved 220 grader, til de har en flot kulør. Lad bollerne køle af på en bagerist. 

Endnu en gang må jeg sige det; de her boller er efter min smag allerbedst, mens de stadig er lune og serveres med et godt lag smør. 

TIP: Hvis du ikke regner med at få spist alle 20 hveder, kan de med fordel fryses ned. Hvis du fryser dem, mens de er helt friske, har de stadig den samme fantastiske krumme, når du tør dem op igen. 

Det her er den absolut bedste måde at starte Bededags-ferien på! 

God ferie - og god bagning!

/Luise 

Gulerodsboller med havregrød

Jeg beklager, at der har været lidt stille fra min side på det sidste, men jeg har simpelthen haft så travlt med lektier, træning, en smule arbejde, lidt AT-synopsis (gymnasiet er fyldt med fancy forkortelser), og hvad hverdagen ellers byder på. Men nu er jeg klar igen med fortsættelsen af min lille todelte gulerodsbolle-føljeton.

Denne version er helt bevidst meget anderledes end den forrige; det her er den “klassiske” gulerodsbolle, der hæver lunt og hurtigt, som er lavet på rent hvedemel, med en smule smør og sukker, samt en god klump gær - lige som vi kender og elsker den. Dog er der én ting, der alligevel gør, at de her gulerodsboller skiller sig ud fra mængden; de er utroligt saftige, relativt mættende og holder den gode, saftigekrumme i lang, lang tid - jeg har faktisk stadig ikke oplevet, at de er nået at blive tørre, inden den sidste var spist. Hemmeligheden: havregrød og en lækker, våd dej.

Det er desværre ikke så tit, at folkeskolens hjemkundskabsundervisning byder på de helt store kulinariske oplevelser, men disse boller er et bevis på, at der trods alt er undtagelser. Min lillesøster kom for et stykke tid siden hjem fra skole og udbrød : “Ej, Lui, vi har bare bagt de allerbedste gulerodsboller i hjemkundskab. De smagte helt vildt godt!”.

Oven på sådan en erklæring, kan man da ikke andet end at prøve opskriften af, og jeg må give hende ret; det er virkeligt de bedste “klassiske” gulerodsboller, jeg har smagt. Jeg ved, at der er flere end min søster og mig, der synes det, så det kan jo ikke udelukkes, at det også vil gælde for dig (:

Jeg elsker brød med en blød, saftig krumme, og det er lige, hvad de her har. 

Efter min mening er dette den slags boller, der er allerbedst bare med et godt lagt smør og en god kop te.  Til pålæg og sandwich ville jeg nok foretrække en mere salt og madbrødsagtig bolle, som surdejsversionen nedenfor, men det er jo en smagssag.

Jeg synes bestemt, at du skal prøve begge slags, for de er vidt forskellige men begge uhyre lækre. 

Ca. 20-25 gulerodsboller

• 2 dl havregryn
• 4 dl vand
• 50 g smør
• 3,5 dl vand
• 50 g gær
• 3 tsk salt
• 2 spsk sukker
• 350-400 g revet gulerod (ca. 4 stk) 
• ca. 1100 g hvedemel
• (evt. rosiner)

Lav havregrød af havregryn og de 4 dl vand. Smelt smørret i havregrøden, hæld grøden over i en stor skål, og bland den med vandet, så blandingen bliver lunken. Opløs gæren heri og tilsæt salt, sukker, revne gulerødder og eventuelt rosiner. Tilsæt melet - ikke nødvendigvis det hele - og rør godt med en ske, eller brug hænderne. Dejen skal være ret klistret - ikke fastere end de boller, du ser på billedet nedenfor; hellere vådere faktisk. Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 20 minutter. Læg dejen som uformede klatter på en bageplade, og bag dem ved 225 grader i ca. 12-15 minutter, til de begynder at få farve. Bollerne hæver en del under bagningen, så lav dejklatterne lidt mindre, end du ønsker dine færdige boller. 

Bollerne kan holde sig lækre i lang tid, men de er dog allerbedst, lige når de kommer ud af ovnen, er dampende varme indeni og smøres med et godt lag smør. Mums!

God fornøjelse!

/Luise 

Gulerodsboller a la Emmerys

Dette og næste indlæg kommer til at dreje sig om gulerodsboller; to meget forskellige af slagsen. 

I første omgang får I den moderne gulerodsbolle; den med groft mel, uden fedtstof, med en luftig krumme og ikke mindst den meget hippe og berygtede surdej.

Det her er en opskrift, jeg har arbejdet på over lang tid efterhånden - med et ganske bestemt mål for øje: Emmerys’ gulerodsboller. De har stjålet mit hjerte; de er bløde og svampede, lidt søde og helt skønne bare med et godt lag smør - men desværre også utroligt dyre. 

Jeg besluttede mig derfor for at prøve mig frem for at se, om jeg kunne skabe Luises gulerodsboller i Emmerys’ spejlbillede. Jeg har som sagt arbejdet på opskriften over længere tid; ændret lidt på forholdene fra gang til gang for at komme lidt tættere på målet, og i lørdags skete det så. Jeg tør godt sige, at de her boller blev helt fantastiske. De er ikke 100 % som Emmerys’, men dog kraftigt inspireret heraf og på alle måder meget nært beslægtede; det er blevet til Luises gulerodsboller - fuldt ud konkurrencedygtige med Emmerys’. Uden tvivl en opskrift, der skal noteres, gemmes, bruges, kæles for, huskes og nydes. 

Luises gulerodsboller a la Emmerys (ca. 15 stk) 

• 4 dl vand
• 1 dl surdej
• Lidt gær (lidt mindre end det yderste lillefingerled - ca. :)
• 1 spsk honning
• 175 g gulerødder (revet fint eller groft)
• 10-20 g salt*  
• 400-500 g hvedemel
• 100 g rugmel

* Ændret d. 22/8 2013 fra 20 g salt til 10-20 g salt 

Opløs gæren i vand og surdej. Rør herefter gulerødder og honning i, og tilsæt begge meltyper og salt. Juster mel- og vandmængde, så dejen er meget blød (som grød) men stadig giver en vis modstand, når du rører i den. Ælt herefter dejen i ca. 10-12 min på røremaskine, indtil den slipper skålens kanter helt, er blød, smidig og består  glutenprøven, som Claus Meyer så fint har indført i de danske bagehjem. Lad dejen hæve i køleskabet i en oliesmurt, lufttæt beholder (fx dækket med husholdningsfilm) i ca. 12-15 timer, til den er nogenlunde dobbelt størrelse, hvælver flot og hullet bliver stående, når du stikker en våd finger i dejen. Tag nu dejen ud og lad den hæve lunt i ca. 1 time.

Læg en pizzasten i ovnen, og varm den op til 250°. Drys et godt lag (rug)mel på køkkenbordet, og vend forsigtigt dejen ud herpå. Drys dejen godt med mel, og hak med en dejskærer eller malerspatel boller i nogenlunde ensartet størrelse. Læg forsigtigt bollerne på en stykke bagepapir, og læg det med det samme over på den glohede pizzasten i ovnen. Bollerne skal altså ikke efterhæve. 

Det bedste resultat fås ved at bage bollerne på en pizzasten, der har stået i ovnen i mindst 30 min. på 250°, men en almindelig bageplade fungerer også fint (stadig ved 250°). 

Bollerne bages i ca. 10 min. på 250 °C traditionel ovn, til de har en kernetemperatur omkring 100°C. 

Bollerne smager som sagt helt fantastisk og holder sig derudover friske i lang tid. På tredjedagen hvor jeg indtog den sidste, havde de stadig en fugtig krumme som var de friske fra ovnen. Det lyder utroligt, men er dog ganske rigtigt. De her boller er helt fantastiske og absolut min bedste bageoplevelse til dato!

Glæd dig!

/Luise

French toast - eller arme riddere

I morges fik jeg en pludselig lyst til at forkæle mig selv og min familie. Amerikanske pandekager er efterhånden et afprøvet koncept, og jeg var derfor frisk på at prøve noget nyt. Nu er det jo ikke fordi, at french toast er vildt nyskabende, men jeg har ikke selv lavet det før - så det tæller vel.  Men mums, hvor var det lækkert - også langt bedre end jeg havde turdet håbe på. Svampet, sød, snasket; lige som french toast skal være. 

Det var et ret impulsivt projekt, så med lidt hurtig research fandt jeg en opskrift, der så god ud. Ingredienserne er ret basic, men jeg må indrømme, at jeg måtte et smut forbi Netto for at få fat i noget helt klassisk, hvidt toastbrød. Man kan sikkert også forsøge sig med andet brød af bedre kvalitet, men hvis man ønsker det helt snaskede resultat, ville jeg helt sikkert gå efter toastbrød eller andet blødt brød uden en reel skorpe. Når man alligevel er i gang med at forkæle sig selv, kan man lige så godt ofre de sidste sundhedsidealer - bare denne ene gang.

Jeg er ikke sikker på, at jeg skal prøve at beskrive så meget mere; billederne taler for sig selv.  

6 french toast

• 6 skiver lyst (toast)brød
• 2,5 dl mælk (erstat evt. 0,5 dl med fløde) 
• 3 æg
• 2 spiseskefulde honning, varmet ca. 20 sekunder i mikroovn
• ¼ tsk salt
• Et drys kanel 
• Et drys vaniljesukker
• Smør

Varm ovnen til 175 grader. Pisk mælk, æg, honning, salt, kanel, vaniljesukker og evt. fløde godt sammen. Hæld det i et fad med en flad bund (fx et tærtefad). Læg to skiver brød i blød, 30 sekunder på hver side. Læg begge skiver på en kold rist, og lad dem trække i ca. 2 min. Smelt en god klat smør (ca. 1 spsk) på en pande, lad det brune, læg de to skiver brød på panden, og steg dem ved middel varme, til de er gyldne på begge sider. Læg dem herefter på en rist i ovnen, og “bag” dem i 5 min. Proceduren gentages med de resterende skiver brød - 2 skiver ad gangen. 

Server dine french toasts helt varme direkte fra panden, og top dem med masser af ahornsirup  og god frugt. Frugten er et rigtiggodt friskt modspil til de meget lækre men også meget heftige, tunge  french toasts.

Jeg ved ikke, om alle skridt i opskriften er strengt nødvendige, men følger du dem, tør jeg næsten love, at det her bliver noget af det lækreste, du længe har  fået til morgenmad (: … Hvis du finder ud af andet, må du gerne sige til.

Jeg har taget udgangspunkt i Alton Browns opskrift på french toast. 

Rigtig god fornøjelse - glæd dig!

/Luise 

Tærte med spinat og laks

Nu er påsken efterhånden vel overstået, men her kommer alligevel lige en lille beretning fra en hyggelig og lækker påskefrokost.

Laks er jo en klassiker - man kan vel næsten sige et must - på et godt, traditionelt påskebord, og den fine, farverige fisk havde derfor også sneget sig ind i mit bidrag til påskebordet i denne omgang. Den her tærte var rigtiggod; en grov og sprød bund fyldt med masser af spinat og med den karakteristiske smag af koldrøget laks. Spinat og laks er altid skønt sammen - i sær i en tærte og ikke kun på påskebordet. 

I mange år var jeg ikke glad for tærter. Faktisk så lidt glad for det, at det efterhånden udeblev fra vores spisebord. Jeg er egentlig ikke sikker på, om det var smagen, der ikke behagede mig; måske lyder porre-, løg- eller spinattærte bare ikke særligt attraktivt i en lille og stædig piges ører. Men ak, erkendelsen nåede også til mig, og for ikke så lang tid siden fik jeg altså endelig øjnene op for tærter. 

Har man blot sørget for en lækker tærtebund kan man altid improvisere fyldet derfra - og man går sjældent galt i byen. Jeg plejer at lave og forbage tærtebunden, mens jeg er alene hjemme i løbet af eftermiddagen og så ordne fyldet og bagning, når min mor kommer hjemme fra arbejde. Sådan kan man lynhurtigt bikse en lækker og nem aftensmad sammen. Princippet “tøm køleskabet” virker stort set altid med en tærte! …Og det er jo ikke værst (: 

1 stor tærte

• 1 grov tærtebund med grahamsmel
• 3 æg
• 2 dl cremefraiche (jeg brugte 18%)
• 1 dl mælk 
• salt og peber
• 575 g spinat fra frost
• 125 g koldrøget laks
• 1 bdt dild

Lav og forbag tærtebunden som beskrevet i opskriften. 

Bland æg, cremefraiche, mælk og rigeligt salt og peber i en skål.  Tø spinaten op ved at give den et opkog eller lægge den i en skål med kogende vand. Hæld vandet fra, når spinaten er optøet, og vrid spinaten tør med hænderne. Riv spinaten i “totter”, og put det i æggeblandingen sammen med laksen, du har skåret i strimler. Bland det hele grundigt og smag eventuelt til med salt og peber. Hæld fyldet på tærtebunden, og drys dillen ovenpå.

Bag tærten ved 200 grader i ca. 40 minutter - indtil den er flot gylden på toppen.  

Tærte er altid lækkert dagen derpå, kold eller varm, og den fungerer lige så godt på middagsbordet som på buffetten, til brunchen eller påskefrokosten (:

Velbekomme!

/Luise

Grov tærtebund med grahamsmel

Tærter er altid en god ting, og der er et hav af forskellige muligheder for at variere fyldet. Enhver god tærte starter dog med en god bund, og efter min mening gerne en grov en af slagsen. Her kommer derfor et helt kort og simpelt indlæg med en basisopskrift på en superlækker tærtebund. 

Det er selvfølgelig en lille teaser til mit næste indlæg, der kommer til at dreje sig om tærten på billedet ovenfor. Hvis ikke du allerede har gættet fyldet, kan du jo vente spændt. Jeg kan i hvert fald afsløre, at den smagte skønt (: 

1 stor grov tærtebund

• 125 g hvedemel
• 125 g grahamsmel
• 1 tsk salt
• 125 g smør
• 3-4 spsk vand

Bland mel og salt. Skær smørret i mindre stykker, og smuldr det i melblandingen med hænderne eller en mørdejsælter, til det er ordentligt fordelt, og teksturen minder lidt om savsmuld. Tilsæt vandet og saml hurtigt dejen til en klump. Pak dejen i husholdningsfilm og læg den i køleskabet i 30 minutter. 

Smør en stor tærteform med smør. Rul den kolde dej ud mellem to stykker bagepapir, til den er stor nok til at dække hele tærteformen. Fjern det ene stykke bagepapir, og vend det andet stykke og dejen over i formen. Fjern bagepapiret, og tryk dejen godt ind i formens hjørner.

Fold dejen ud over formens kanter.                                                           Rul kanterne med en kagerulle. 

Fjern den overskydende dej. 

Hvis tærtebunden skal forbages: Prik dejen grundigt med en gaffel. Sørg for at prikke over det hele - både i bunden og på kanterne. Dæk dejen med bagepapir, og fyld med tørrede bønner eller tærtekugler. 

Bag bunden ved 200 °C i 12-15 minutter. 

Herfra kan du fylde tærten, med lige hvad du kunne tænke dig.  

Jeg synes, at det grove mel giver en lækker og lidt mere rustik smag til tærten, men hvis du hellere vil have en tærtebund uden fuldkorn, erstatter du selvfølgelig bare grahamsmelet med almindeligt fint hvedemel. 

/Luise 

Gratis MenuCard

Jeg har endnu en gang fået mulighed for at give jer et års gratis medlemsskab af MenuCard helt uden binding. Normalt koster et basis medlemsskab 199 kroner, og VIP medlemsskabet koster 499, men via mit link nedenfor kan du få basis medlemsskabet gratis, og VIP medlemskaber for kun 49kr. 

Du kender måske MenuCard i forvejen, men hvis ikke, vil jeg lige give en kort introduktion. MenuCard er et rabatkort, der hver dag giver 30-50% rabat på 180 spisesteder inden for alverdens grene af madverdenen i hele landet. Der er rigtigmange lækre caféer, restauranter og take-away steder iblandt, og der kommer flere til hver uge. 

Det er altid superlækkert at have et MenuCard i lommen, så man kan gribe en hurtig og lækker sandwich på shoppeturen, tage nem take-away middag med hjem eller invitere venner, familie eller kæreste på en lækker middag - alt sammen til en god pris. 

Du får kortet ved at gå ind på:

http://www.menucard.dk/gratis33

Jeg har selv et MenuCard, og jeg kan kun anbefale du også prøver det af. Nu får du chancen for at gøre det gratis (: 

Når vi vender kalenderbladet og skriver 1. maj, koster det igen 199 og 499 kroner for de to medlemskaber, så det er bare om at slå til (: 

Kærlig hilsen 

Luise

Pizza hos Mother i Kødbyen

Jeg er stor fan af lækker mad, simpel mad, velsmagende og veltillavet mad. Jeg er stor fan af gode ingredienser og høj kvalitet; af godt håndværk og mad fyldt med kærlighed. Jeg er stor fan af god mad og rimelige priser. Jeg er stor fan af Mother.

I sidste uge lagde mine søskende og jeg vejen forbi Mother i Kødbyen. Jeg havde været der én gang før og havde på baggrund deraf ganske høje forventninger om endnu en lækker middag med skønne, friske, hjemmelavede surdejspizzaer direkte fra den brændefyrede stenovn. Efter et par timer ved bordet forlod vi Mother med alle forventninger indfriet - og måske endda overgået. 

Mine fire søskende og jeg delte fire pizzaer til hovedret, og det var helt passende - især når man havde skumle planer om at slutte måltidet af med en af de berygtede dessertcalzoner. Vi fik fire ret forskellige pizzaer, og de var allesammen utroligt lækre; toppet med friskt og lækkert fyld og ikke mindst med en fantastisk skorpe. 

Skorpen er grunden til at besøge Mother - og grunden til at komme igen. Skorpen. 

For sarte sjæle lyder det måske lidt skræmmende med en pizzabund lavet på surdej, men frygt ej. Det her er uden tvivl de bedste pizzabunde og -skorper, jeg nogensinde har fået; de er seje og fyldige, og de har den helt rigtige lidt brændte smag af pizzaskorpe; skorpen er bare prikken over i’et. Jeg er desværre typen, der nogle gange kan finde på at lade skorpen ligge, når jeg har spist pizza; men ikke her; på Mother levner man ikke skorpen. 

Fortsættes →

Men fyldet må ikke glemmes. Uden friskt og lækkert fyld, ville pizzaen ikke være det, den er. Men husk én ting: gem lidt plads til desserten, for det er ikke en tilfældig sag; det drejer sig om en calzone med Nutella og ricotta. Ja, du læste rigtigt, og ja det er vulgært, ja det er tungt, ja det er en smule over grænsen, og ja, det smager skønt. Men prøv ikke på at spise en hel en alene; vi var fem personer om to calzoner, og vi måtte levne. Men forlad ikke Mother uden at have nydt en calzone med den velkendte smag af Nutella. Det er et must. 

Betjeningen trak dog oplevelsen en smule ned; det gik ret langsomt, og opmærksomhed var ikke det, der var mest af. Der var selvfølgelig mange mennesker, men selv da må man kunne forvente, at der er styr på tingene.

Priserne er dog mere end rimelige; da vi endelig fik vores regning lød den samlede pris på 500 kr; 100 kr per person, og vi var alle godt mætte og meget tilfredse. 

Jeg vil uden tvivl besøge Mother en anden gang, når jeg har lyst til et superlækkert, simpelt og billigt måltid. Det er ikke uden grund, at Mother er nomineret til AOK’s byens billigste restaurant. 

Læs mere om Mother på: http://www.mother.dk/

/Luise

Valnøddelagkage med mørk chokolade og kaffe

Min mor havde fødselsdag i sidste uge, og det skulle selvfølgeligt fejres med en rigtig lagkage her i weekenden. Jeg synes tit, at lagkage bliver for sødt og vammelt, men den her er en undtagelse. Svinkløv Badehotel havde virkeligt fat i noget af det rigtige, da de fandt på at lave den her lagkage med masser af valnødder, rigeligt med god mørk chokolade og en skøn kaffeglasur. Det er ikke for sjov, at Svinkløv Badehotels valnøddelagkage er kendt og berygtet landet over. 

Det her er efterhånden den eneste lagkage, der kommer på bordet, når der skal fejres fødselsdag hos os. Jeg elsker den måde, den mørke chokolade og det skarpe strejf af kaffe vejer op for det ellers søde og vamle flødeskum. Samtidigt tilfører de grofthakkede valnødder, og den crunchy mørke chokolade en anden og meget passende dimension til den klassiske bløde lagkage. 

Opskriften er som sagt inspireret af Svinkløv Badehotels famøse valnøddelagkage, som indeholder endnu mere flødeskum end den her version. 

1 valnøddelagkage

• 5 dl piskefløde 
• 1 spsk vaniljesukker
• 100 g mørk chokolade (70%), grofthakket
• 200 g valnødder, grofthakket
• 3 lagkagebunde

Pisk fløde og vaniljesukker til en cremet, blank flødeskum - pas på, at den ikke bliver grynet. Vend chokolade og valnødder blidt i flødeskummen med en dejskraber uden at slå luften ud af skummet. Fordel flødeskummen ligeligt i to lag mellem de tre lagkage bunde. Lav nu glasuren.

• 150 g flormelis 
• 1 espressoshot
• 8 hele, flotte valnødder

Tilsæt kaffen lidt ad gangen til flormelisen, indtil glasuren har den rette konsistens. Fordel glasuren på den øverste lagkagebund, og læg valnødder på kagen, inden glasuren størkner. 

Lad gerne kagen stå lidt tid, inden den serveres, så den lige kan sætte sig lidt.

Vi brugte bagerens lagkagebunde, men hvis du er frisk på at bage dine egne lagkagebunde, er det selvfølgelig kun endnu lækrere. Man kunne jo også eksperimentere med chokoladebunde - det ville helt sikkert være lækkert. 

Og sidst men ikke mindst skal min dejlige bror lige have en lille tak med på vejen for at have hjulpet mig med at tage billeder til dette indlæg (:

/Luise

Kadeau på Vesterbrogade

Her kommer lige en lille anbefaling. I forgårs lagde min familie og jeg nemlig vejen forbi Kadeau på Vesterbrogade i anledningen af min mors fødselsdag, og det burde du også gøre. 

Vi kørte den 3-retters menu bestående af tre selvvalgte retter kombineret ud fra menukortets lettere spartanske udbud. Det kan godt være, at der ikke var så mange forskellige retter at vælge imellem, men til gengæld bestod hver og én af et bredt udvalg af spændende og anderledes ingredienser.  

Allerførst fik vi serveret  en meget kunstnerisk anretning af diverse små, smagfulde hapsere. Mest af alt lignede tallerkenen et lille stykke skovbund, hvor alt spiseligt var godt camoufleret blandt gran, sten og mos. Meget små og godt skjulte bidder, men alt sammen meget intenst smagende. 

Ligeledes var både forretter, hovedretter og desserter fantastisk lækre. Karakteristisk for alle retter var, at de indeholdt et væld af forskellige ingredienser, var eksperimenterende og nyskabende og samtidig ganske jordnære og reelle. Den perfekte balance efter min mening. Jeg var vild med min forret, der på menukortet gik under navnet Kartoffel og torskerogn, hårdkogte æg og kyllingeskind – eddike og urtestængler; navnet siger i sig selv ikke så meget om det endelige resultat, men jeg lærte hurtigt, at man roligt kan overlade ansvaret til Kadeaus køkkenpersonale. 

Kadeaus fillial i København er ganske ny; førhen har man kun kunnet nyde deres kulinariske kreationer på de yderste bornholmske klitter. I København er det bornholmske koncept nu videreført; fokus er stadig på de lokale og traditionelle ingredienser såvel som tilberedningsmåder, mens der som sagt stadig bliver leget og overrasket med de forskellige ingredienser og deres funktion. 

Jeg vil på det varmeste anbefale dig at lægge vejen forbi Kadeau (: 

Du kan se mere på deres hjemmeside: http://www.kadeau.dk

/Luise 

Dansk blæksprutte og østers, juicede grøntsager og jordskok – agurk og dild  

Kartoffel og torskerogn, hårdkogte æg og kyllingeskind – eddike og urtestængler

Grisebryst og haler, rødbeder og hybenroseedikke, brændt hø og røget marv, 

tørrede blomster og visne urter

Slåen og yoghurt - kærnemælk og valle, mælk og müsli

Banankage med valnødder og mørk chokolade

Jeg må indrømme, at jeg hidtil har været noget unormal på ét punkt (i hvert fald). Jeg kan ikke lide banankage. Eller jeg kunne ikke lide banankage. Men man har et standpunkt, til man tager et nyt, ikke? Det var den her kage, dejligt fugtig, fyldt med masser af banan, mørk chokolade og hakkede valnødder, der i sidste weekend fik mig omvendt.

Situationen var den, at vi lå inde med en stor bunke bananer samtidig med, at min bror kom hjem på ferie, hvorfor der uden tvivl skulle en kage på bordet. Trods min skepsis over for banankage indvilligede jeg i at gøre kål på nogle af bananerne og altså give mig i kast med en banankage. Resultatet var skønt; tæt, fyldigt, fugtigt og intenst smagende.

Jeg er omvendt. For good. 

Banankage til 16 personer ca. (stor portion)

• 325 g banan  (ca. 4), gerne meget (over)modne
• 2 tsk citronsaft

Mos bananen, bland det med citronsaft, og stil det til side. 

• 375 g mel
• 1½ tsk vaniljesukker
• 1½ tsk natron
• ¼ tsk salt

Blandes i en skål, og stilles til side.  

• 400 g sukker
• 175 g smør, blødt
• 3 æg

Sukker og smør piskes lyst og luftigt i en stor skål. Æggene piskes i et ad gangen. 

•  3,5 dl kærnemælk
• 75 g valnødder, grofthakket
• 100 g god mørk chokolade

Melblanding og kærnemælk tilsættes skiftevis lidt ad gangen til smørblandingen. Herefter røres bananblandingen, valnødder og chokolade i med en ske. Dejen er ret fast. 

Dejen hældes i form(e) og bages ved 140°C. Mine to kager skulle bages i ca. 40 minutter, men føl dig frem, ved at prikke i midten af kagen med en strikkepind. Når der ikke længere kommer dej med på strikkepinden, er kagen færdig. 

Jeg havde læst, at kagen ville blive ekstra fugtig, hvis man direkte efter bagningen smed den i fryseren i ca. 45 min. Jeg skal ikke sige, om det var det, der gjorde forskellen, men mine kager blev i hvert fald dejligt fugtige! 

Pynt kagen med chokoladeganache, cream cheese frosting eller bare med revet chokolade, hakkede valnødder og flormelis som mig (: 

Velbekomme!

/Luise 

Kardemommegrød med valnødder og rosiner

Her kommer lige et lille tip til en meget hurtig, nem og utroligt lækker morgenmad. Jeg spiser altid havregrød til morgenmad, når jeg kan komme til det, og sædvanligvis bliver det bare den helt traditionelle udgave. Indimellem får jeg dog lyst til lidt variation og fornyelse, og det var netop sådan, jeg havde det forleden. 

Havregrød er superhurtig at lave (især når man har en mikrobølgeovn ved hånden), og så kan den peppes op og varieres på så uendeligt mange måder. Jeg improviserede ganske enkelt forleden og greb simpelthen bare en håndfuld valnødder, rosiner og sluttede af med et gavmildt drys kardemomme, inden jeg puttede skålen i mikroen.

Grøden fik en skøn, dyb og intens smag af kardemomme, som gik supergodt med både rosiner og valnødder, der giver grøden lidt syrlighed og crunch. Som en lille bonus spredte en himmelsk duft af kardemomme sig i hele huset; slet ikke dårligt.  

Kardemommegrød til 1 person

• 1½ dl havregryn (jeg brugte grovvalsede)
• 3 dl vand
• Valnødder, brækket i mindre stykker (ca. 5)
• Rosiner 
• Kardemomme (3 drys = lidt mindre end ¼ tsk vil jeg tro)
• Ca. ¼ tsk salt

Bland alle ingredienserne, og giv grøden ca. 3 minutter ved højeste effekt i mikroovnen. Du kan også vente med at blande nødder og rosiner i, til efter grøden har kogt, hvis du foretrækker det. 

Drys lidt ekstra valnødder og rosiner på toppen, og nyd ellers bare grøden, mens du lader op til en dejlig dag (:

/Luise 

Salade niçoise

Jeg er uendeligt stor fan af salade niçoise, og nyder derfor også at få det som en let aftensmad - ikke helt sjældent. Denne gang blev det dog som en lækker, stor frokost, og det var heller ikke værst. Salade niçoise kommer jo, som navnet antyder, fra den sydfranske by Nice. Da jeg i efterårsferien besøgte mine bedsteforældre netop der, var der derfor én sikker genganger på min tallerken; “Je voudrais une salade niçoise, s’il vous plaît” blev sagt et utal af gange, og den var en sikker vinder hver gang. 

Man skulle tro, at de netop i Nice kunne demonstrere, hvordan man laver den helt autentiske salat, men sådan ligger landet ikke; ikke to gange fik jeg serveret den samme salat. Tun, æg og oliven er faste indslag, men derudover virkede der til at være meget stor variationsfrihed. Det her er den udgave, vi plejer at lave - avocadoen var dog midlertidig stand-in for de sædvanlige kogte kartofler. Kartoflerne giver salaten en god tyngde, så den også kan gøre det ud for et middagsmåltid. 

Luksusversionen vil selvfølgelig være med grillet tun, men det er altså ikke noget, jeg gør det i til frokost på en hverdag (; 

Salade niçoise til 1 person 

• Salat (½ miniromaine)
• 50 g grønne bønner
• 1 æg
• 4 små tomater
• ½ avocado (eller små kartofler)
• ca. 10 oliven, udstenede
• 1 dåse tun
• ¼ løg

• 3 spsk olivenolie
• Saft fra ¼ citron
• Salt og peber

Kog æg (og kartofler), blancher de grønne bønner, og lad det hele køle af. Skyl salaten, bræk den i mindre stykker, og læg den på tallerkenen. Skær alle ingredienser bortset for  løg og tun i mundrette stykker, og læg dem på de brækkede salatblade. Læg tun og finthakket løg på toppen. 

Bland olivenolie, citronsaft, salt og peber, og hæld det over salaten.

Giv salaten et godt drys salt og peber og nyd ellers bare en ægte sydfransk specialitet :)

/Luise 

Espresso Chocolate Chip Cookie Brownies

Okay, nu sker det. Det her må uden tvivl være den mest perverse, amerikanske kage, jeg nogensinde har bagt. Der er simpelthen ting, som kun amerikanerne finder på at gøre i et køkken; ting som vi andre har for meget samvittighed til; ting som lugter langt væk af kalorier, smør og masser forkælelse; det er en skøn lugt. Det her er en af den slags. Syndig og uhyre lækker. 

Tanken om at kombinere chocolate chip cookies og brownies i én og samme kage er i første omgang amerikansk nok; at brownien er lavet på nutella gør lige det hele den tand voldsommere, mere amerikansk og den del mere perverst. Men, men, men, det smager jo godt - det smager rigtiggodt - og det er sådan noget, man bare må gøre mod sig selv nogle gange. 

Espresso Chocolate Chip Cookie Brownies. Navnet lægger ligesom også op til noget vildt.

12 kager

Cookiebund

• 110 gram smør, blødt
• 100 gram brun farin
• 1 tsk vaniljesukker
• 1½ tsk nescafé 
• 2½ dl mel
• ½ tsk salt
• ¼ bagepulver
• ¼ tsk kanel
• 100 mørk chokolade, hakket groft

Kværn nescaféen til helt fint pulver i en morter. Pisk smør, brun farin, nescafé og vaniljesukker lyst og luftigt med elpisker. Tilsæt mel, salt, bagepulver og kanel, og pisk ved lav hastighed - stop så snart det er blandet. Tilsæt chokoladen og bland, til det er ordentligt fordelt i dejen. Dejen er ret crumble-agtig. Fordel dejen i 12 muffinforme, tryk den til en tæt bund og stil dem til side.  

Brownietoppen

• 2½ dl nutella
• 2 æg 
• 1½ dl mel
• ¼ tsk salt

Pisk alle ingredienserne sammen, og fordel dejen oven på de 12 cookiebunde. Bag i 12 minutter ved 180 grader. Bager du dem længere tid, bliver den mindre snaskede (se sidste billede nedenfor). 

Opskriften er fra bloggen  Butter. Meget amerikansk - og meget inspirerende (:

Der er kun én ting at sige: Enjoy!

/Luise 

Linsesalat med "blomkåls-couscous"

Jeg er ret vild med linser, men jeg bruger dem desværre alt for sjældent. Nogle gange glemmer jeg helt, at jeg har dem, og andre gange ved jeg det udmærket, men kan ikke finde ud af, hvordan jeg vil bruge dem. Forleden havde jeg brug for en stor, mættende frokost, der også skulle gøre det ud for aftensmad, og det var her, linserne kom i spil. Det slog mig, at de mættende linser og en fiberfuld omgang blomkål ville redde min lange aften. 

Blender man blomkål, får man en lækker couscous-agtig sag, der er et supergodt udgangspunkt for mange salater. Linserne opvejer den “tørre” blomkål, og begge dele komplimenteres godt af den smagfulde persille, oliven og citron. Salaten virker overraskende let, men jeg lover dig, at den mætter godt og længe. Jeg spiste den bare med en majspandekage til, men den vil være rigtigfin som tilbehør til eksempelvis kylling.

Det sjove er, at man faktisk ikke kan smage eller fornemme, at det er blomkål, man spiser. Det er måske en fordel for nogle (;  

Linsesalat til 2 personer

• 1 dl linser
• ¼ blomkålshoved 
• ca. 25 sorte oliven
• 1 dl hakket persille 

Dressing

• 4 spsk olivenolie
• Skal fra ½ usprøjtet citron
• Saft fra ¼ citron
• Salt og peber

 Kog linserne som anført på emballagen, og lad dem køle af. Skyl og rens blomkålen, og blend derefter buketterne så groft, som du vil have dem. Hak udstenede oliven og persille groft. Bland begge dele med linser og blomkål. Lav dressingen, og vend den grundigt i linsensalaten. 

Så nemt er det at lave en lækker, sund, dekorativ og velsmagende salat :)  

God fornøjelse!

/Luise 

Schweizisk bircher müsli

På det seneste er grød blevet hypet enormt meget - og det er efter min mening helt velfortjent. Morgenmad er absolut mit yndlingsmåltid, og jeg er selv stor fan af grød, så jeg er ikke overraskende hoppet med på grød-vognen.

I lidt tid har jeg haft en anderledes variant af morgen-hittet i tankerne. Det drejer sig om den schweiziske bircher musli, som grundlæggende er en blanding af mysli udblødt i appelsinjuice, blandet med yoghurt og revet æble. Resultatet er en grød-agtig sag, der smager dejligt frisk, er fantastisk nem at lave og lægger en god bund i maven.

Jeg er efterhånden stødt på denne swiss style muesli eller bircher musli en del gange på diverse morgenbuffeter i udlandet, men jeg har stadig ikke set den i Danmark. Jeg blev mindet om min lille forelskelse, da vores veje endnu en gang krydsede hinanden på min tur mod de israelske himmelstrøg i vinterferien - det var et glædeligt gensyn. Forleden så jeg så mit snit til at prøve kræfter med den hjemmelavede udgave, og det var mindst lige så godt. 

Det ser ud til, at hver schweizer har sin egen opskrift på bircher musli - så nu har jeg også lavet min (:

Husk, at havregrynene skal stilles over aftenen i forvejen. 

Bircher musli til 1 person 

Aften før

•  1,5 dl havregryn (gerne grovvalsede) 
• Rosiner eller anden tørret frugt
• 0,5 dl kogende vand
• Juice fra 1 appelsin (ca. ¾-1 dl) 

Blandes og stilles overdækket i køleskab til næste morgen. 

Om morgenen

• ¼ æble (med skræl), revet  
• Ca. 1 dl fast yoghurt (f.eks. græsk) 
• Lidt mandler eller andre nødder 
• Evt. 1 tsk honning

Blandes i de opblødte havregryn og rosiner. Så nemt er det! 

Mysligrøden er rigtiglækker med lidt ekstra tørret frugt og nødder på toppen og meget gerne noget frisk frugt. 

Guten Apettit!

/Luise

Tomatsalat med basilikumspesto og ristede valnødder

I weekenden var jeg til noget tøsefrokost med nogle gode veninder fra folkeskolen. Det var det klassiske sammenskudsgilde, hvor vi hver især kom med lidt lækkert til bordet, og det fungerer jo super, når alle går op i det! En stor, lækker salat, er altid rigtiglækker at have på bordet, så den meldte jeg mig på. Resultatet blev en meget simpel og lækker tomatsalat, som uundgåeligt sendte mine tanker hen på sommer og lange, lyse aftener. Salaten fungerede super på frokostbordet, men den bliver helt perfekt på en lang sommeraften med middag i det orange lys fra den lavtstående sol. Jeg glæder mig allerede (:

Pestoen kan du jo altid lave på forhånd, og så tager det ingen tid at bikse salaten sammen. Valnødderne skal dog nok ikke ligge for lang tid i pestoen, da de så godt kunne blive bløde.

Til 8 personer

• 1 kg cherrytomater
• ½ bakke vårsalat/feldsalat
• 1 portion basilikumspesto med ristede valnødder
• 4 spsk olivenolie
• Salt og peber
• Lidt finrevet picorino

Bland de 4 spsk olivenolie i den færdige pesto, så den får mere karakter af en dressing. Halver tomaterne, og vend dem med pesto, salt og peber i en skål. I serveringsfadet lægger du en bund af den skyllede salat, og herefter lægger du tomat/pesto-blandingen ovenpå. Giv den eventuelt et ekstra skud salt og peber, og riv lidt frisk picorino udover. 

Salaten er superlækker som tilbehør til aftensmaden, men den fungerer som sagt også rigtigfint på et buffetbord. Det er den hjemmelavede pesto og de ristede valnødder, der gør den her salat til noget specielt :)

Nu glæder jeg mig bare til at det bliver sommer med aftensmad på terrassen! 

/Luise

Hjemmelavet basilikumspesto med ristede valnødder

Det var oprindeligt ikke meningen, at den her pesto skulle have sit eget indlæg, da jeg egentligt lavede den som dressing til en tomatsalat her i weekenden. Men da jeg så stod med en superlækker pesto i hånden,  tænkte jeg, at det vel egentligt altid er rart at have en nem opskrift på god, klassisk pesto. Valnødderne tilsatte jeg først, da pestoen var færdig, så vil du have den gode, gamle basilikumspesto uden dikkedarer, så springer du bare sidste skridt over :)

1 portion basilikumspesto med ristede valnødder

• 1 bundt basilikum
• 1 spsk pinjekerner
• 1 fed hvidløg
• 3 spsk olivenolie
• salt 
• 15-20 g finrevet parmesan
• 1-2 spsk finrevet pecorinco ost (erstat evt. med parmesan)
• lidt citronsaft
• 75 g valnødder

Rist valnødderne på en tør pande for at fremhæve nøddesmagen, og lad dem køle af. Rist dem ikke for meget, da de så får en skarp smag.

Kør basilikum, pinjekerner, finthakket hvidløg, olivenolie og lidt salt til en relativt ensartet masse i en blender eller foodprocessor. Vend herefter osten i ved håndkraft og smag til med salt, citron og eventuelt mere ost. 

Mas valnødderne med hænderne eller hak dem groft med en kniv, og rør dem derefter i den færdige pesto.

Pestoen er rigtigt lækker både i den grove og den klassiske version og kan bruges til meget forskelligt. I mit næste indlæg vil jeg som sagt komme med en opskrift på en hurtigt og lækker tomatsalat med store mængder af basilikum/valnøddepesto. Det bliver godt (:

/Luise 

Hjemmelavet Bounty

Nu blev jeg revet lidt med af kokos-stemningen i Månedens Bon Appetit i februar, og jeg følte derfor for at dyrke kokosen lidt mere. Næste skridt måtte uden tvivl være hjemmelavede Bountybars, den rendyrkede kokos-forkælelse, og det blev det så. Bounty er altid lækkert, men den hjemmelavede udgave er nu lige niveauet højere end den sædvanlige fra supermarkedshylderne; fyldet er mere cremet, og smagen er bare lige den tand bedre. 

Jeg så for lidt tid siden et fint Bounty-indlæg hos Anne au Chocolat, og lige siden har jeg haft lyst til at prøve opskriften af. I denne omgang blev det så min måde at fejre weekenden på, og jeg kan kun anbefale, at du gør det samme. Det er simpelthen så enkelt, det smager skønt, og så er det lidt sjovt at kunne lave sin egen chokoladebar :) 

At starte weekenden med en portion hjemmelavede Bounty er slet ikke værst. 

Til ca. 20 Bountybars

• 1 dåse sødet kondenseret mælk
• 300 g kokosmel
• 300 g chokolade

Bland kokosmel og kondenseret mælk, form massen til små brød, og stil dem i køleskabet i minimum en time. Det kan være lidt nemmere at forme kokosbrødene pænt, når de er blevet kolde, så her kan du rette dem lidt til. Overtræk dem herefter med chokolade (lys eller mørk - eller lidt af hvert), og lad chokoladen størkne. 

Så er du klar til at fejre weekend i bedste stil :) 

/Luise

Lumberjack-kage (eller snasket æblekage med kokostopping)

Månedens Bon Appetit kører igen hos Linn fra Frk. Kræsen - og februars tema er KOKOS! Jeg er vild med kokos, og der er derfor slet ingen tvivl om, at jeg skal nå at give mit bidrag med i denne omgang også! Den her kage har jeg længe haft i kikkerten, og med sin drømmekagelignende kokostopping var den jo perfekt til lejligheden :) 

Du har højst sandsynligt aldrig hørt om en lumberjack-kage før -  det havde jeg i hvert fald ikke. Som en lille service hjælper jeg dig derfor lige lidt på vej; forestil dig en utroligt tæt og fugtig æblekage med en næsten karamel-agtig smag og en dejlig, svampet konsistens, toppet med en kokostopping lige så skøn som på en drømmekage, lige så crunchy som du drømmer om.

Nu er du godt på vej. 

Jeg tror ikke rigtigt, at der er nogen, der ved, hvor lumberjack-kagen oprindeligt stammer fra, men rygtet peger vist mod Canada. Navnet “lumberjack” betyder i hvert fald ‘skovhugger’, og det passer egentligt ret godt til kagens lidt rå udseende og kraftfulde smag. Det her er en rigtigsnasket sag, som smager helt vidunderligt for sig selv, men faktisk endnu bedre med en kugle god vaniljeis til. 

Med kagens store indhold af æbler, dadler og rosiner, kan man jo næste bilde sig ind, at den er sund…. Jeg må dog skuffe; illusionen varer kun, indtil du smager den :) 

Kagen:

Ca. 30 stykker 

• 2 store æbler, skrællet og finthakket
• 150 g friske dadler, udstenet og finthakket
• 50 g rosiner
• 1 tsk natron
• 2,5 dl kogende vand
• 125 g smør, blødt
• 1 spsk vaniljesukker
• 200 g sukker
• 1 æg
• 225 g mel

Bland æbler, dadler, rosiner, natron og kogende vand i en skål. Lad det stå 5-10 min. Imens pisker du smør, vaniljesukker, sukker og æg med elektrisk mikser, til det er lyst og luftigt. Bland det herefter i æbleblandingen med en træske, og rør så melet i. Hæld dejen i en bradepande på 30x40 cm (med fedtstof eller bagepapir), og bag kagen ved 175°C i ca. 20 min. Lav toppingen imens. 

Topping:

• 125 g smør
• 200 g brun farin
• 2,5 dl mælk
• 100 g kokosmel

Bland alle ingredienser i en gryde og varm det ved middel/lav varme, til smørret er smeltet, og farinen er helt opløst. Hæld det (helt varmt) på kagen efter de 20 min i ovnen. Bag herefter i endnu 15-20 min, til toppingen har fået farve. Tag kagen ud, lad den stå 5 min, og lad den herefter køle af på en rist (uden bradepanden). 

Hvis du ønsker en højere kage, bruger du selvfølgelig bare en mindre form og forøger nok også bagetiden. Der vil så nærmere være til 12-15 stykker. I så tilfælde vil du nok også kunne nøjes med mindre topping - men hvem vil det? :)

Server kagen i mindre stykker og som sagt meget gerne med en kugle vaniljeis :) Det er helt skønt!

God fornøjelse og Bon Appetit! 

/Luise